At arbejde med kulturelle mediatorer

En kulturel mediator er en person, som tolker sprog og forklarer kulturelle forskelle. Én, som kan spænde over to verdener: den verden, som det uledsagede barn kommer fra, og den verden, som han eller hun træder ind i efter at have fået asyl og være modtaget.

Kulturelle mediatorer spiller en nøglerolle i at understøtte din kommunikation med børn og i at lade dig udøve din rolle som mellemled mellem børn, offentlige myndigheder og udbydere af ydelser. Kvalificeret kulturel mediation giver vigtig støtte til at etablere en professionel og personlig relation bygget på gensidig tillid og respekt.

Træning og værktøjer

Værktøj: information om og eksempler på brugen af kulturelle mediatorer

CONNECT-projektet (2014) udarbejdede værktøjet ‘Standarder for at tilsikre, at uledsagede migrant-børn kan deltage fuldt ud’ for at understøtte aktører i retslige og juridiske processer. Det indeholder standarder for aktører, som arbejder med uledsagede børn. Standard fire retter sig mod arbejdet med en kulturel mediator og har også nogle eksempler på anbefalesesværdig praksis. Du finder værktøjet her.

Træning: træningsprogram for kulturelle mediatorer

Nidos i Nederlandene er netop nu (2019) ved at udvikle et program til at træne kulturelle mediatorer. Pensum vil basere sig på Nidos’ tidligere pilotundersøgelse om dette emne. Kulturelle mediatorer vil arbejde tæt sammen med værger og andre interessenter i plejesystemet.

God praksis

Italien: register over frivillige kulturelle og sproglige mediatorer

Den italienske kommune Napoli indførte i 2007 et særligt register over frivillige tutorer med forskellige kulturelle og etniske baggrunde, der kunne fungere som kulturelle og sproglige mediatorer. De kulturelle og sproglige mediatorer har været en god støtte for forældremyndighedsindehavernes arbejde og har bidraget til børnenes sociale integration¹.

Kroatien: projektet ‘Uledsagede Børns Liv’

Det kroatiske Center for Forsvundne og Udnyttede Børn implementerede i 2017-2018 projektet ‘Livet for Uledsagede Børn i Kroaten – synlig/usynlig, forladt, sikker/usikker?’ Projektets hovedmål var at øge de kulturelle kompetencer for fagpersoner, der arbejder direkte med uledsagede børn, og skabe større offentlig bevidsthed om uledsagede børn i Kroatiens behov og stilling. Projektet skabte et koordinations-team for uledsagede børn. Desuden blev der afholdt undervisningsworkshops for særlige værger, eksperter fra det sociale velfærdssystem, politibetjente og sundhedsfagligt personale (i alt 80 deltagere) fra forskellige regioner i Kroatien. Projektet gav også mulighed for uledsagede børns deltagelse, især til at skabe foldere med grundlæggende information om kroatisk kultur.

Nederlandene: pilotprojekt om kulturelle mediatorer

Nidos, den nationale værgemålsinstitution for uledsagede børn, startede et pilotprojekt om kulturelle mediatorer, som løb fra 2016 til 2017. Under pilotperioden konsulterede værger i over 40 sager med kulturelle mediatorer, og erfaringerne var positive. Børn og unge finder det let at stole på en mediator, og dette har altid en positiv effekt på deres velvære. Udover at bruge kulturelle mediatorer til at forøge gensidig forståelse har Nidos også involveret dem i forskning og i udviklingen af kulturbevidste traume-interventioner. Pilotprojektet identificerede et par faldgruber, for eksempel behov for klarhed om roller og ansvarsområder for værgen i forhold til den kulturelle mediator.

På baggrund af læringen fra pilotprojektet har Nidos siden 2018 integreret kulturel mediation i værgearbejdet ved at introducere et ansøgningssystem, en sammenhængende arbejdsmåde, et tilsyns- og evalueringssystem samt træning for kulturelle mediatorer. Målet er at arbejde imod en professionalisering af de kulturelle mediatorer.