Generic filters
Exact matches only
Choose your language

At arbejde med tolke

Mange uledsagede børn taler og forstår noget engelsk eller dele af sproget i deres værtsland. Hvis barnet endnu ikke har tilegnet sig sproget i modtagerlandet, kan det dog ofte være temmelig vanskeligt at føre en væsentlig samtale med dem. Af denne grund kan vigtig information gå tabt. Brugen af en professionel tolk er derfor nødvendig i visse situationer.

Som værge er du personen, der skal beslutte om der skal bruges en tolk; helst i samspil med det involverede barn. Børn afslår nogle gange brugen af tolk, fordi de måske ikke stoler på deres landsmænd eller føler, at deres eget sproglige niveau er tilstrækkeligt. Du kan forklare dem, at det er vigtigt, at samtalen forløber glat og helst uden misforståelser, og at tolke efter loven er bundne til tavshedspligt. Børn ender ofte med at godkende, når dette nævnes.

  • Information

    Det kan være nødvendigt at informere tolken på forhånd om indholdet af og formålet med samtalen. Men måske er der ikke tid til dette, og måske vil du heller ikke have, at der dannes nogen form for fællesskab mellem dig og tolken. Det er derfor godt at informere tolken i barnets påhør, og ligeledes at bede tolken om at tolke dette for barnet. Målet med denne information er ikke at oplyse til tolken, hvordan barnet klarer sig, eller på nogen måde tage stilling omkring barnet. Så hold det neutralt!

    Det er vigtigt at benytte kompetente og upartiske tolke. Vær opmærksom på, at det ikke er en god idé at benytte personer, som har en interessekonflikt med barnet. Lad for eksempel aldrig en plejeforælder tolke, hvis samtalen omhandler en konflikt mellem plejefamilien og barnet.

    Vær opmærksom på det følgende under en samtale gennem tolk:

    • Tolke kan ikke tolke alt, som du og barnet siger, ord for ord. Nogle ord findes ikke engang på andre sprog.
    • Tolke udfører kun tolkning, og ord er kun én del af kommunikationen. Hold derfor øje med non-verbal kommunikation, og forsøg at afklare, om der findes andre væsentlige ting. Nævn disse non-verbale aspekter, når du bruger en telefontolk: forklar, hvem der er til stede i lokalet, og nævn de ting for tolken som foregår i lokalet.
    • Sætninger bør ikke være for lange, sådan så tolken har mulighed for at huske alt, hvad der bliver sagt.
    • Tal til barnet, ikke til tolken, og formulér klare og direkte spørgsmål. Så ikke: ‘Kan du spørge barnet, om han har kontaktet sine forældre?’, men: ‘Har du haft kontakt med dine forældre?’ Undgå komplicerede sætninger, og forklar desuden svære udtryk til tolken.
    • Hvis tolken tager for meget initiativ, bør du påtale det over for tolken.
    • Hvis der er flere mødedeltagere, så gør det altid klart, hvem du taler til. På mange sprog tiltaler man mænd og kvinder forskelligt, og en telefontolk kan ikke se, hvilken person du henvender dig til.
  • Træning og værktøjer

    Information om og eksempler på brug af tolke

    CONNECT-projektet (2014) udarbejdede værktøjet ‘Standarder for at tilsikre, at uledsagede migrant-børn kan deltage fuldt ud’ for at understøtte aktører i retslige og juridiske processer. Det indeholder standarder for aktører, som arbejder med uledsagede børn. Standard tre retter sig mod brugen af tolke og har også nogle eksempler på anbefalesesværdig praksis. Du finder værktøjet her.

    Information om tolke-støttede interviews med børn

    UNHCR-rapporten ‘The Heart of the Matter: Assessing Credibility when Children Apply for Asylum in the European Union’ (2014) har til hensigt at hjælpe med at vurdere troværdigheden af børns påstande på en rimelig, objektiv og konsekvent manér. Afsnit 5 giver information om, hvad der forventes af en tolk og de specifikke udfordringer ved tolkning for børn. Side 129 ser også på værgens rolle i denne forbindelse. Rapporten er tilgængelig her.

    Samtale via tolk – en kort guide

    Den svenske Socialstyrelsen har udgivet korte brochurer om at føre en samtale via tolk. Brochurerne findes på engelsk og flere andre sprog (klik på den ønskede sprogversion og vælg at ’ladda ner’ for at downloade brochuren i PDF-format).

    Ledende principper til at arbejde med tolke

    Den skotske Værgetjeneste har udarbejdet en Praksis-manual i 2013, som indeholder hjælpsomme ledende principper om at arbejde med tolke i bilag 5 (side 95-99).

    Information om brugen af tolke

    Den kroatiske regering har vedtaget en ny protokol for behandlingen af uledsagede børn. Protokollen definerer i detaljer deltagernes forpligtelser, workflows og deadlines for handlinger. Information (på kroatisk) om dette vil være tilgængelig i begyndelsen af 2019 og kan findes her.

    Samarbejde med tolke i den mentale sundhedspleje

    PALOMA-håndbogen er en detaljeret vidensamling (på finsk) om flygtninges ressourcer og risikofaktorer relateret til det mentale helbred. Håndbogen har et afsnit på side 131 om at arbejde med tolke.

  • God praksis

    Kroatien: obligatorisk anvendelse af tolke

    Ifølge den ovennævnte Protokol for Behandling af Uledsagede Børn er politiet i Kroatien forpligtet til at fremskaffe en tolk under identificering, den indledende behovsafklaring af en socialrådgiver og den internationale beskyttelsesprocedure. Til alle andre procedurer fremskaffes tolken af det sociale velfærdscenter.

    Nederlandene: kontrakt med tolke- og oversættelsesudbyder

    Nidos, den nationale værgemålsinstitution for uledsagede børn i Nederlandene, har kontrakt med en tolke- og oversættelsesudbyder om at levere tolkning. Enhver værge kan bestille en tolk, når der er behov. Leverandøren tilbyder både ad hoc-tolkning via telefonen og tolkning bestilt på forhånd (via telefonen eller ved fremmøde).