At fungere som værge

Information

Uledsagede børn er frataget forældreomsorg; det er netop årsagen til, at de får tildelt en værge. Som værge er du ansvarlig for, og står til regnskab overfor, barnet. Henset til, at børn ikke selv har fuld juridisk habilitet, bør værgen handle som deres legale repræsentant. Dette er dog ikke gældende praksis i mange af EUs medlemsstater. National lovgivning burde tilsikre dette, hvilket er tilfældet i eksempelvis Nederlandene.

Viden og værktøjer

Træning: Introduktionskursus om værgemål for uledsagede børn i både asyl- og integrationsfasen

Dette værktøj skal give frivillige værger i både asyl- og integrationsfasen en grundig indføring i deres arbejde. Kurset (på dansk) berører områder som den juridiske vinkel på barnets sag, hvordan man udvikler den faglige relation med barnet, og hvordan man samarbejder med andre aktører af relevans for barnet. Det giver også en generel introduktion til Røde Kors. Find information om, hvordan du kan tilgå kurset her.

God praksis

Nederlandene: målsætninger for værgemålet som en del af den lovbestemte opgave

I det hollandske juridiske system tildeles alle uledsagede børn en værge fra Nidos. Nidos er den hollandske værgemålsinstitution for uledsagede børn. Hollandsk civilret tilsiger, at ethvert barn skal høre under en voksens ansvar. Denne voksne er barnets forælder eller, i forældrenes fravær, en værge. Nidos udpeges af en domstol under retshandlinger. Værgemål er derfor altid et resultat af en juridisk beslutning.

Værgemålet betyder, at Nidos har et lovbestemt ansvar for at have tilsyn med disse børn og unge mennesker på deres vej mod voksenlivet og for at fremme deres interesser. Deres rolle som værge starter, når et uledsaget barn registrerer sig på et modtagelsescenter, hvor Nidos er til stede. Nidos sikrer løbende langtidspleje og bærer ansvaret for barnets mentale og fysiske velfærd og for barnets personlige udvikling. Værgemålsrådgivning sigter mod at opnå uafhængighed ved myndighedsalderen (18 år), da loven tilsiger, at værgemålet ophører på dette tidspunkt.

Målsætningen for værgemålet er todelt: juridisk og pædagogisk. Børn op til 18 år gamle betragtes juridisk som afhængige og uden juridisk habilitet (evne til at handle). Som følge heraf tillader lovgiver ikke disse børn at bo uden opsyn. Værgens pædagogiske opgave er at lære børn og unge mennesker at deltage aktivt og produktivt i deres sociale relationer inden for rammerne af det samfund, som de indgår i. Baseret på disse to målsætninger er værgen aktiv inden for de følgende områder:

• Sikring af interesser;
• Uddannelse og pleje;
• Identificering og forebyggelse af misbrug, forsvinden og en illegal tilværelse.

 

Nidos har en særlig værge-metode, der ser på problemer relateret til tilbagevenden og forskellige modtagelsesformer. Nidos har altid tilstræbt dialogorienteret handling med klientkontakt som det helt centrale i proceduren. Værge-metoden understøtter dette. Nidos arbejder med sine klienter og med den fremlagte plan ved brug af metodens fire trin. På denne baggrund laver de udkastet til en handlingsplan. Planen skrives inden for seks uger fra starten af værgemålet. I året efter handlingsplanen skitseres arbejder Nidos på målsætningerne, og fremskridt evalueres løbende. Ved hver kontakt arbejder Nidos bevidst på at opnå et konkret mål. Ved årets udgang evalueres barnets eller den unges udvikling.

Kroatien: værgemål og værgens opgaver

Ifølge den kroatiske familielovgivning er den kompetente socialmyndighed forpligtet til at udpege en særlig værge til statsløse børn samt børn inden for Republikken Kroatiens grænser, som ikke har en legal repræsentant. Umiddelbart efter identificeringen udpeger socialmyndigheden en særlig værge for det uledsagede barn. Den særlige værges ansvar og pligter er beskrevet i detaljer i Protokol for Behandling af Uledsagede Børn. Den særlige værge er forpligtet til at:

• beskytte uledsagede børns personlige rettigheder og ejendomsret;
• repræsentere barnets rettigheder og interesser i alle forløb over for de kompetente myndigheder;
• arrangere en tolk til at kommunikere med barnet;
• udfærdige en behovsvurdering og en individuel plan med barnets deltagelse;
• sikre tilstrækkelig bopæl;
• kontakte den lokale politistation med en hensigtserklæring om at ville ansøge om international beskyttelse på vegne af det uledsagede barn;
• repræsentere det uledsagede barns rettigheder og interesser under anmodningen om international beskyttelse i Republikken Kroatien;
• tage del i uledsagedes børn hjemvenden og overgang til forældrene eller til de kompetente socialmyndigheder i oprindelseslandet;
• tage del i overgang og hjemvenden til familien;
• oplyse barnet om alle fakta og forhold på en måde passende til barnets aalder, modenhed og forståelse;
• være til rådighed for barnet og konsultere barnet, før værgen træffer nogen tiltag til barnets sikkerhed;
• tilsikre, at alle beslutninger træffes under hensyntagen til barnets bedste interesse.

Information

Som dets værge har du altid en rolle at spille i de forskellige juridiske processer, som barnet kan blive involveret i, uanset om barnet også er tildelt en separat legal repræsentant. Generelt set skal du:

• informere barnet om hans eller hendes ret til juridisk rådgivning og repræsentation;
• tilsikre, at en legal repræsentant udpeges og gratis juridisk bistand ydes i alle tilfælde, hvor barnet har ret til det;
• tilse arbejdet udført af fagpersoner, der yder juridisk assistance og repræsentation;
• facilitere kommunikation mellem barnet og disse fagpersoner, hvor nødvendigt, og arrangere en kvalificeret tolk;
• om nødvendigt ledsage barnet og aktivt deltage i interviews og høringer.

 

I tillæg til disse generelle opgaver kan du også have en mere specifik rolle, afhængig af typen af procedure og barnets individuelle situation. Dette kunne omfatte administrative, civilretlige eller strafferetlige procedurer¹.

Civilretlige angåender

Hvis et barn er adskilt fra sine forældre, og tilbagesendelse eller familiesammenføring ikke er en mulighed eller ikke vurderes at være i barnets tarv, kan de relevante myndigheder med ansvar for beskyttelse af børn indlede en civilretlig sag med det formål at anbringe barnet på en døgninstitution eller hos en plejefamilie med henblik på at støtte barnets integration eller forhindre yderligere risici. Forældremyndighedsindehaveren bør deltage fuldt ud og varetage barnets tarv i sådanne sager. Forældremyndighedsindehaveren bør sikre, at afgørelser træffes i barnets tarv, og at barnets synspunkter tages i betragtning og tillægges den fornødne vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed².
Straffesager
Offerdirektivet (2012/29/EU) indeholder en række bestemmelse om beskyttelse af ofre for kriminalitet (se navnlig artikel 24). Beskyttelsesforanstaltninger for børn, der er involveret i straffesager, er også omhandlet i direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn (2011/93/EU).

Begge direktiver afspejler de standarder, der er fastsat i Europarådets retningslinjer om børnevenlig retspleje (2010).

Handel med mennesker er en alvorlig forbrydelse. Ved direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel (2011/36/EU) fastsættes der følgelig en række bestemmelser om beskyttelse af ofre før, under og efter straffesager. Barneofre for menneskehandel kan også blive omfattet af straffesager. Forældremyndighedsindehaveren skal kunne støtte barnet i denne forbindelse. Direktivet fastlægger specifikke foranstaltninger til beskyttelse af ofre for menneskehandel under efterforskningen og straffesagen generelt (artikel 12) og til beskyttelse af barneofre i særdeleshed (artikel 15). I artikel 8 i direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel (2011/36/EU) fastsættes endvidere princippet om, at ofret ikke retsforfølges eller straffes:
Normalt tildeles barneofret en advokat, der yder det juridisk bistand og retshjælp, i det strafferetlige system. Forældremyndighedsindehaverens opgave er at sikre, at barnet har adgang til retshjælp i overensstemmelse med de nationale bestemmelser. Hvis en advokat ikke er udpeget, skal forældremyndighedsindehaveren anmode de kompetente myndigheder om at udpege en advokat. Forældremyndighedsindehaveren bør i tæt samarbejde med den advokat, barnet har fået tildelt, argumentere for, at barnet fuldt ud får fordel af bestemmelserne i direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel (2011/36/EU) og/ eller den nationale lovgivning, og insistere på, at barnets rettigheder som offer og som vidne i en straffesag mod menneskehandleren beskyttes. I en straffesag er forældremyndighedsindehaverens opgave primært at støtte barnet, eftersom advokaten sørger for selve den juridiske bistand³.

Viden og værktøjer

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens og/eller den retlige repræsentants opgaver i civilretlige sager

• Oplys barnet om procedurerne og beslutningsprocessen;
• Oplys barnet om de foreliggende muligheder, og forklar barnet de mulige resultater af
  Sagen;
• Sørg for, at barnet har adgang til juridisk bistand;
• Sørg for, at barnet får mulighed for at udøve dets ret til at blive hørt, og at dets synspunkter tillægges den fornødne vægt;
• Forbered barnet på retsmøder og samtalerne med de relevante myndigheder, og støt barnet gennem hele sagen;
• Varetag barnets tarv i beslutningsprocessen;
• Sørg for, at barnets tarv altid kommer i første række, at alle processuelle garantier respekteres, og at barnet har givet dets samtykke;
• Vær til stede ved den periodiske revision af afgørelser om anbringelse⁴.

 

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens opgaver i forbindelse med straffesager)

• Sørg for, at barnet har adgang til passende retshjælp, dvs. at en advokat uden ophold udpeges til at yde juridisk rådgivning og repræsentere barnet som krævet i henhold til den nationale lovgivning;
• Hjælp barnet med at træffe en kvalificeret beslutning vedrørende deltagelse og samarbejde i straffesagen. Sørg for, at barneofret har kendskab til de involverede sikkerhedsspørgsmål og risici, og at det har en klar forståelse heraf, inden barnet afgør, om det vil deltage og afgive forklaring i en straffesag mod personer, der er anklaget for menneskehandel;
• Sørg for, at barnet har kendskab til, hvilke rettigheder til bistand og beskyttelse der er betinget af dets vilje til at deltage i en straffesag, og hvilke der ikke er det, og sørg for, at barnet har ret til at ændre sit samarbejde med retsvæsenet i fremtiden;
• Tilskynd barneofret til at udnytte betænkningstiden, inden det træffer en beslutning, hvis det er i barnets tarv;
• Hjælp barnet med at forstå de modtagne meddelelser, herunder meddelelser fra barnets retlige repræsentant;
• Ledsag barnet, og vær til stede under alle samtaler og retsmøder med barnet;
• Forbered barnet, følelsesmæssigt og psykologisk, inden samtaler og retsmøder, og sørg for, at barnet forstår sagen og resultatet;
• Drøft resultatet af sagen og domstolsafgørelser med barnet, og forklar dets betydning for barnets særlige situation og dets fremtidige muligheder, herunder hvad det nu kan gøre;
• Sørg i samarbejde med barnets advokat for, at barnet ikke retsforfølges og/eller straffes for kriminelle aktiviteter, der er en direkte følge af udnyttelsen af barnet, som anført i artikel 8 i direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel (2011/36/EU)⁵.

 

Værktøj til støtte for aktører i retslige og juridiske processer

CONNECT-projektet (2014) udarbejdede værktøjet ‘Standarder for at tilsikre, at uledsagede migrant-børn kan deltage fuldt ud’ for at understøtte aktører i retslige og juridiske processer. Du finder værktøjet her.

Retningslinjer for børnevenlig retspleje

Europårådets Ministerkomité vedtog den 17. november 2010 retningslinjer for børnevenlig retspleje. Retningslinjerne har til hensigt at forbedre børns adgang til og behandling i retssystemet. De dækkende emner omfatter information, repræsentation og deltagelsesret, fortrolighed, sikkerhed, en tværfaglig tilgang og træning, beskyttelsesforanstaltninger i alle stadier af processerne samt fratagelse af frihed. Retningslinjerne kan findes her.

Online-kursus om børnevenlig retspleje og børns rettigheder

Det Europæiske Program for Menneskerettighedsundervisning til Juridiske Fagpersoner (HELP) støtter Europarådets medlemsstater i implementeringen af den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Konventionen) på nationalt niveau. Et af de udviklede værktøjer er HELPs online-kursus om børnevenlig retspleje og børns rettigheder, der tilbyder træning i menneskerettigheder til juridiske fagpersoner. Værktøjet er tilgængeligt her.

Du kan finde en flyer med praktisk information her.

God praksis

Nederlandene: Juridisk afdeling

Nidos har en juridisk afdeling med juridiske rådgivere, som har specialiseret sig i både børnebeskyttelse og immigrationsjura. De rådgiver værgerne og samarbejder også med de advokater, som leverer juridisk assistance til børnene.

Nederlandene: overførsel af værgemål, hvis et barn flytter til et andet land

Hvis et barn under Nidos-værgemål forlader Nederlandene er Nidos forpligtet til at undersøge, om barnet er ankommet til en passende lokation og opholder sig sammen med en voksen, som er i stand og villig til at påtage sig værgemål over barnet. For at undersøge, om lokaliteten er passende, kan Nidos-værgen kontakte Røde Kors, ISS eller enhver anden relevant national organisation eller hjælpeorganisation. Hvis den modtagne information viser, at omstændighederne er tilfredsstillende, sender værgen en anmodning til ungdomsdomstolen om opløsning af værgemålet, hvorpå barnets nye adresse påføres sammen med navnene på barnets nye omsorgspersoner. Hvis omstændighederne ikke er tilfredsstillende, bør værgemålet overføres til en værgemålsinstitution.

Alt dette kan kun udføres, hvis barnets destination kendes af Nidos. Hvis barnet er afrejst mod en ukendt destination, skal værge melde barnet savnet til politiet og tage alle mulige skridt for at opdage barnets opholdssted. Hvis værgen ikke lykkes med dette, men det bliver klart, at barnet ikke længere er i Nederlandene, vil Nidos ikke anmode dommeren i ungdomsdomstolen om at opløse værgemålet over barnet. det skyldes, at dommeren i ungdomsdomstolen kun kan acceptere en anmodning om opløsning af værgemålet, hvis Nidos anfører barnets nuværende adresse i anmodningen. Værgemålet vil i så tilfælde fortsætte, indtil det juridisk udløber, når barnet fylder 18 år.

Kroatien: Sociale velfærdscentre

Der findes 80 sociale velfærdscentre i Kroatien. Hvert center har en afdeling for børne- og familiebeskyttelse samt en advokat, som arbejder med børnebeskyttelse og international beskyttelse af børn. Ifølge diverse regelsæt er sociale velfærdscentre forpligtede til at yde støtte, konsultation og yderligere juridisk bistand til et uledsaget barns værge, hvis denne støtter barnet i juridiske anliggender. (Familieloven, Den Sociale Velfærdslov, Protokol for Behandling af Uledsagede Børn).