Interkulturel kommunikation

Barnet og dets familie skal have kontrollen over, hvad de ønsker at dele om barnets liv, rejse og dets udvidede familie. At dele fortrolig information med en fagperson giver ikke sig selv for et flygtningebarn, selv hvis der er god kontakt mellem jer. Mistillid og tilbageholdenhed med, hvad man siger, er den grundlæggende holdning ved de fleste flygtninge. Spørgsmål betragtes tit som indgribende, fordi flygtninge ofte har negative erfaringer med eksempelvis efterretningstjenester og embedsmænd, som arbejder med flygtninge.

ALFACA-manualen udarbejder af Nidos i Nederlandene og deres partnere giver den følgende information om kulturbevidst kommunikation:

Kultur er et dynamisk fænomen, og blot at kende til andres kulturelle baggrund er ikke nok til at sikre god kommunikation. En fagperson kan kun tilegne sig viden om en anden person via det personlige møde, via interaktion og dialog. Det betyder, at man må være empatisk, vise interesse i hvem de andre er, hvad der er vigtigt for dem, og respektere deres grænser.

Det er vigtigt for det uledsagede barn, at det oplever samtalen som værende tryg. Samtalens formål skal tydeliggøres: forklar om rammerne for samtalen og fortæl om, hvad der sker med de afgivne oplysninger. Går fagpersonen ind i barnets traumatisering, eller berøres vanskelige emner eller hemmeligheder, er det vigtigt at blive enige om, hvad der skal og ikke skal tales om, eller at beslutte præcist hvornår samtalen skal slutte.

Ved at stille åbne spørgsmål (hvem, hvad, hvordan, hvornår) inviteres den anden til at åbne op. Aktiv lytning betyder, at man går dybere ind i, hvad den anden person fortæller; det kræver, at man afviger fra en evt. interviewguide. Fagpersonen må også give barnet mulighed for at stille spørgsmål, og opnå indsigt i barnets syn på andre kulturer såvel som dets egen. Tendensen til at foretrække konformitet frem for de fremherskende sociale normer er ofte større end man tror. Det er vigtigt virkeligt at være kontakt med den anden person ved at udvise åbenhed. Med børn er det ligeledes vigtigt at vurdere deres udviklingstrin.

I interkulturel kommunikation opstår typisk problemer, når adfærd fortolkes på forskellige måder. Det er derfor vigtigt, at være bevidst om risikoen for etnocentrisk bias, hvor egne værdier og normer sættes over universelle.
Følgende metode kan hjælpe med at skabe bevidsthed om og afhjælpe denne bias.

Tretrins-metoden for interkulturel kommunikation, udviklet af Pinto

Pintos (2007) tretrins-metode er en måde at forbedre interkulturel kommunikation. De to første trin lærer os at se på tingene fra begge synsvinkler (dvs. fra vores egen og modpartens synsvinkel). På tredje trin kan man anføre mulige forskelle for begge kulturer. Modellen er kort beskrevet i nedenstående tekstboks.

Interkulturel kommunikation

Step 1: Du bliver bevidst om egen kulturs indflydelse på egen adfærd.

Du bliver bevidst, du spørger, lærer om og får indsigt i den anden persons kultur og den adfærd, der stammer fra denne kultur.

Step 3: Den indsigt, som denne viden giver, gør det muligt at forstå og bygge bro mellem forskellene¹.

Træning: Alternative Family Care (ALFACA)

I ALFACA-projektet udviklede Nidos (Nederlandene) og deres partnere ALFACA-træningen. Denne træning retter sigtet mod, blandt andre ting, interkulturel kommunikation. Den består af e-learning på engelsk og en manual på engelsk, tysk, fransk, hollandsk, italiensk, græsk, tjekkisk, dansk og svensk. ALFACA-træningen tilbyder også ekstra læsning (eksempelvis om vejledning i tilfælde af trusler mod den personlige udvikling) og værktøjer på engelsk. Alt dette er tilgængeligt her.

Træning: avatar-baseret interviewtræning (AvBIT)

Institut for Politiuddannelse på Linnaeus Universitet i Sverige har udviklet et avatar-baseret program til interviewtræning (AvBIT). Træningen er for fagpersoner, der arbejder for sociale myndigheder, flygtningesteder, hospitaler, politiet og skoler. Det er en web-baseret metode, som lærer kursisten at interviewe børn, som har oplevet traumer, om følsomme emner. Kursisten kan øve samtalerne på deres computere med en avatar, der er et rigtigt barn. Mere information kan findes her.

Værktøj: vidensramme for værger

Den skotske Værgetjeneste har udarbejdet en Praksis-manual i 2013, som indeholder en hjælpsom vidensramme i bilag 4 (side 90-94).

Træning: interkulturel lyttetræning (på hollandsk)

Nidos i Nederlandene har udviklet et todages interkulturelt, aktivt barnefokuseret lyttetræningskursus, der er obligatorisk for alle hollandske værger. Træningen giver viden, indblik og kompetencer i kulturbevidst kommunikation og aktiv lytning.

Træning: arbejde i multikulturelle omgivelser (på finsk)

Online-træning rettet mod social- og sundhedsfaglige personer, der arbejder med multikulturelle klienter. Træningen rummer sektioner om kulturel forståelse og kulturbevidst kommunikation, der også er nyttig for værger (det finske Institut for Helbred og Velfærd).

Værktøj: materiale om interkulturel viden i kommunikationen med børn (på finsk)

I Finland har projektet Alene i Finland (Yksin Suomessa) udarbejdet materiale om interkulturel viden i kommunikationen med børn.