At fremme barnets tryghed og velvære

Indledning

Formålet med den individuelle behovsvurdering er at fastslå, hvilke støttetiltag der bedst tjener barnets tarv. Behovsvurderingen bør udføres af et tværfagligt team i samarbejde med værgen og med deltagelse af andre. Det kunne omfatte sundhedsfaglige, børneforsorgs- eller socialrådgivere, børnepsykologer, medarbejdere ved asylcenter/bosted og lærere.

Børn risikerer misbrug, vold og udnyttelse – særligt uledsagede børn. En del af din opgave som værge er at vurdere disse risici og at modvirke misbrug, vold og udnyttelse ved at vælge passende beskyttelsestiltag. Ved at vurdere barnet og de omstændigheder, som barnet befinder sig i, vil du konstant foretage en risikovurdering ud fra din ekspertise og logik. Der er også udviklet tjeklister, som vil hjælpe dig med at se hele billedet og sikre, at ingen tegn bliver overset eller misfortolket.

Information

På grundlag af behovsvurderingen bør forældremyndighedsindehaveren udarbejde en individuel plan for barnet. Planen bør tage eventuelle traumatiserende oplevelser, som barnet har haft, i betragtning. Den bør tillægge barnets synspunkter den fornødne vægt. Barnet bør inddrages i udarbejdelsen af planen, dog afhængigt af dets alder og modenhed. Forældremyndighedsindehaveren skal lette barnets deltagelse ved at give det tilstrækkelige oplysninger og sikre, at barnets synspunkter høres og tillægges den fornødne vægt. Planen bør under alle omstændigheder drøftes med barnet, og det bør tilstræbes, at barnet accepterer den. Selv om en vurdering af barnets behov skal indledes, så snart en forældremyndighedsindehaver er tildelt, bør den individuelle plan for barnet først udarbejdes, når forældremyndighedsindehaveren har fået en god forståelse for barnets behov og ønsker. Planen bør regelmæssigt gennemgås og justeres.

En individuel plan bør som minimum indeholde følgende centrale elementer:

• opholdssted
• sikkerhed og beskyttelsesforanstaltninger
• forhold til forældrene
• social og psykologisk rådgivning og adgang til psykologhjælp
• adgang til sundhedspleje og lægehjælp
• juridisk rådgivning og retshjælp
• uddannelse, herunder sprogundervisning
• migrationsstatus og behov for international beskyttelse²

 

Viden og værktøjer

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens opgaver i forbindelse med barnets sikkerhed

• Oplys barnet om eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, der kan træffes.
• Anmod om en risikovurdering for barnet.
• Deltag aktivt i risikovurderingsprocessen sammen med repræsentanter for andre relevante myndigheder, retshåndhævende embedsmænd og barnets retlige repræsentant.
• Vurder regelmæssigt risikoen for, at barnet forsvinder.
• Sørg for, at barnets synspunkter høres og tillægges behørig vægt afhængigt af dets alder og modenhed.
• Underret de relevante myndigheder, når der foreligger nye oplysninger vedrørende barnets sikkerhed, der kan kræve ændring af de anvendte beskyttelsesforanstaltninger.li>
• Anmod om revision og dokumentation af risikovurderingen, hvis der fremkommer nye oplysninger, som kræver andre eller yderligere foranstaltninger.
• Sørg for, at de relevante myndigheder straks underrettes om et barns forsvinden, og at der ydes en indsats for at finde barnet.
• Understreg regelmæssigt over for alle involverede myndigheder, at de ikke må dele oplysninger om barnets status som offer for menneskehandel med myndighederne i hjemlandet, inden risikovurderingen er afsluttet, hvis der er tale om en tredjelandsstatsborger³.

 

Værktøj for individuelle behov: BBI-modellen om vilkår under opvæksten

Den hollandske professor Kalverboer har udviklet BBI-modellen (Barnets Bedste Interesser; på engelsk BIC/Best Interest of the Child), der udpeger 14 vilkår for en positiv udvikling. Den grundlæggende tanke er, at hvis alle vilkår opfyldes, så er barnets positive udvikling garanteret og vi kan tale om tryghed. Modellen er den grundlæggende metode til at udarbejde diagnostiske pædagogiske vurderinger på ‘Study Centre for Children, Migration and Law’ ved Groningens Universitet i Nederlandene. Den hjælper med at fastsætte kvaliteten af uddannelsesmiljøet omkring barnet og sammenligne den med alternative situationer. At træffe valg, der går i retning af miljøerne med den højeste kvalitet, giver barnet udviklingsmuligheder og er i barnets interesse. BBI-modellen er blevet tilpasset til uledsagede børn og kan findes her.

Værktøj for individuelle behov: SUS – Styrker og Udfordringer Spørgeskema

SUS (på engelsk SDQ/Strengths and Difficulties Questionnaire) er en kort screening-liste, der måler psykologiske problemer og evner for børn mellem 2 og 17 år gamle. Der findes forskellige versioner: en for lærere, en for forældre og en for barnet. Fagcenteret på Groningens Universitet i Nederlandene har haft god erfaring med at benytte SUS til flygtningebørn. Listen er simpel at sammentælle og er tilgængelig på adskillige sprog. Du kan finde SUS her.

Værktøj: screening-instrumenter til uledsagede asylansøgende børn

En hollandsk forløbsundersøgelse (2001-2004) fastslog omfanget af uledsagede børns psykologiske nød, deres behov for psykisk sundhedspleje, tilgængeligheden af psykisk sundhedspleje for denne gruppe og, endelig, sammenhængen mellem alle disse faktorer. Resultatet af dette forskningsprojekt giver viden om, hvordan adgangen til professionel psykisk sundhedspleje kan forbedres for uledsagede børn. Et sekundært mål for projektet var at validere og standardisere screening-instrumenterne for denne gruppe. Instrumenterne er beregnede til at lave et hurtigt overblik over symptomer, som opleves af flygtningebørn og -unge. Du finder dem her.

Værktøj: guidelines for at vurdere suicidale hensigter

Nidos i Nederlandene har udarbejdet guidelines til værger for at vurdere suicidale hensigter. Disse guidelines bygger på guidelines udarbejdet af Ad Kerkhof, hollandsk professor i klinisk psykologi, psykopatologi og selvmordsforebyggelse. Du kan finde værktøjet her.

Værktøj: tjekliste på tegn for menneskesmugling

Nidos har også udarbejdet en tjekliste med ‘hårde’ og ‘bløde’ tegn på menneskesmugling, bygget på udgivne tekster og erfaringer. Listen er nyttig i det første møde med barnet efter dets ankomst, og i ethvert andet øjeblik under værgemålet, hvor du måtte få behov for at tage stilling til passende beskyttelsestiltag, for eksempel at flytte barnet til et beskyttet værested. Listen kan findes på side 34 i ALFACA-manualen.

Værktøj: Trin til at identificere og beskytte børn, som muligvis er blevet smuglet

I Storbritannien beskrives ECPAT i ‘Lighting the way’ (2017) de trin, som advokater, værger og menneskesmuglingsrepræsentanter i Storbritannien kan tage for bedre at identificere og beskytte børn, der muligvis er blevet smuglet. Rapporten indeholder praktisk vejledning til fagpersoner og myndigheder om at forbedre plejen af disse børn. Du kan finde værktøjet her.

Værktøj: vejledning om at afgøre barnets bedste interesser

UNHCRs ‘Guidelines on Determining the Best Interests of the Child‘ (2008) samt UNHCRs og International Rescue Committee’s ‘Field handbook for the implementation of UNHCR BID guidelines‘ (2011) indeholder omfattende vejledning til de ansvarlige myndigheder og praktikere involveret i beslutningsprocessen og forklarer, hvordan man anvender princippet om barnets bedste interesser i praksis, når man skal identificere og implementere varighe løsninger for uledsagede børn. De beskriver begge brugen af BIA- og BID-formularerne.

Værktøj: toolkit om rådgivning til eritreiske børn i Nederlandene

I 2018 udarbejdede det hollandske projekt Veerkracht (modstandsdygtighed), startet af Nidos og Arq Psychotrauma Group og drevet som en del af det hollandske AMIF-program (Asyl-, Migrations- og Integrationsfond), et nyttigt toolkit (på hollandsk) om rådgivning til uledsagede eritreiske børn. Toolkittet rummer viden, indsigt, konkrete tips og værktøjer til at støtte uledsagede børns modstandsdygtighed og uafhængighed.

Træning: Massive Online Open Course for Children on the Move (MOOC4CoM)

Centre for Excellence for Looked After Children in Scotland (CELCIS), som hører til Strathclyde Universitet i Glasgow, tilbyder sammen med FXB Center for Health and Human Rights ved Harvard University og andre partnere et massive online open course (også kendt som et MOOC) fra 2019. Træningen vil hjælpe fagpersoner med at følge en »gør ingen skade«-tilgang efter barnets bedste interesser, som igennem passende plejemuligheder på niveau med internationale standarder kan forebygge og forhindre vold mod børn. Målet for MOOCet er at øge kendskabet ved fagpersoner i første linje og støtte forbedret praksis, når fagpersoner træffer beslutninger om pleje, og de bedste interesser for børn på farten. Mere information kan findes her.

Guidelines til politikker for beskyttelse af børn mod vold
I 2009 udarbejdede Europarådet guidelines til politikker for integrerede nationale strategier til beskyttelse af børn mod vold. Du kan finde dem her.

Vejledning om forebyggelse af og reaktioner på, at uledsagede børn forsvinder
SUMMIT-projektets håndbog (2016) beskriver, hvordan man forebygger og reagerer på, at uledsagede børn forsvinder. Den indeholder også praktiske skabeloner og tjeklister. Den findes her.

God praksis

Tyskland: tilladelsesformular før rejse

Organisationen JSN, der står for værgemål for uledsagede børn i den tyske region syd-Niedersachsen, har skabt et værktøj til at sikre barnets sikkerhed og beskytte dem fra menneskesmugling, når de vil rejse.

En værge eller socialrådgiver udfylder sammen med barnet en formular, hvor de anfører navn, adresse og telefonnummer på den person, de vil besøge, før de giver tilladelse til at rejse. Værgen eller socialrådgiveren skal kontakte den person og bekræfte adressen. Forskellige kommuners ungevelfærdsorganisationer samarbejder om denne procedure for at forhindre menneskesmugling. Du kan finde formularen her.

Skotland

Den Skotske Værgetjeneste er et projekt, der køres af Scottish Refugee Council i partnerskab med Aberlour Childcare Trust, som begge er eksperter på deres område. Tjenesten tilbyder støtte, både opsøgende og ansigt-til-ansigt, for alle separerede børn i Skotland, som har registreret sig ved myndighederne. Den støtter også lokale myndigheder og eksterne bureauer ed information, råd og vejledning om børn i asyl- og immigrationsprocesserne. Det overordnede mål for tjenesten er at forbedre oplevelsen for det separerede barn og barnets forståelse af immigrations- og velfærdsprocessen og sikre, at de modtager ydelser passende til deres behov og berettigelser. Værgetjenesten har udviklet en praksis-manual, som også rummer en nyttig oversigt til brug for at sortere de nøgleområder i et barns hverdag, som kan påvirke barnets modstandskraft. Dette værktøj kan hjælpe med at identificere styrkesider og opbygge de svagere områder i et barns liv. Du kan finde oversigten på side 19 i Praksis-manualen.

Indledning

EU-medlemsstater er forpligtede til at tilbyde nødvendig støtte til uledsagede børn, inklusive bopæl. Som værge er du typisk ansvarlig for at indkvartere et barn i den rette form for modtagelse. Ansvaret for deres daglige pleje vil formentlig tilhøre andre tjenester.
I indsatsen for at sikre passende levevilkår bør forældremyndighedsindehaveren besøge barnet på det sted, hvor han eller hun opholder sig, og tale med barnet under fortrolige forhold. Forældremyndighedsindehaveren bør følge op på påstået eller konstateret overtrædelse af barnets rettigheder eller klager herover¹².
Information

Artikel: Det er et hus, men det er ikke mit hjem

Groningens Universitet sammenlignede holdningerne fra uledsagede børn bosat i fire forskellige typer af bosteder i Nederlandene – om deres velvære, leveforhold og deres plads i det hollandske samfund. Forskningen viste, at børn i plejefamilier klarer sig bedst og er mest positive omkring deres plads i det hollandske samfund. Børn i små beboelsesenheder og små beboelsesgrupper savner ofte følelsesmæssige forbindelser, omsorg, støtte og stabilitet i deres liv. Børn bosat i større grupper på modtagelsescentre, kendt som »campus«, gav oftest udtryk for at føle sig ensomme og triste og for at føle sig udelukkede fra det hollandske samfund. De oplevede en mangel på omsorg og støtte fra voksne. Kvaliteten af børneopdragelsesmiljøet på campus blev bedømt af forskerne som værende så lav, at disse faciliteter forekommer uegnede for uledsagede børn. Undersøgelsen er beskrevet i artiklen ‘Det er et hus, men det er ikke mit hjem’ (2016), som kan findes her.

Viden og værktøjer

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens opgaver i forbindelse med indkvartering og materiel bistand

• Kontroller, at indkvarteringen og forsorgen på institutionen er hensigtsmæssig for barnets fysiske, mentale, åndelige, moralske og sociale udvikling.
• Oplys barnet om dets rettigheder og pligter med hensyn til indkvartering, og sørg for, at barnet er bevidst om disse rettigheder, og hvordan det kan indgive klage.
• Sørg for, at barnet har kendskab til rettighederne og pligterne for personalet og omsorgspersoner på døgninstitutionen, og at barnet kan skelne deres opgaver og ansvar fra forældremyndighedsindehaverens.
• Hjælp barnet med at få adgang til fritidsaktiviteter, herunder leg og rekreative aktiviteter, der passer til barnets alder, modenhed og interesser. Sådanne aktiviteter bør tilbydes inden for døgninstitutionen eller i lokalsamfundet og bør have til formål at fremme barnets kommunikation med ligestillede og lokalsamfundet¹³.

 
Værktøj til at vurdere og forbedre modtagelsesforhold

CONNECT-projektet (2014) udarbejdede værktøjet LOKAL T SAMARBEJDE OM ULEDSAGEDE BØRN. Værktøjet kan bruges til at vurdere og forbedre lokale modtagelsesforhold. Det indeholder også en handleplan og hjælpsomme arbejdsark, og findes her.

God praksis

Grækenland: støttet uafhængig bopæl (SUB)

METAdrasi foretrækker alternative plejemuligheder så som de innovative plejeprogrammer for unge børn i Athen og Thessaloniki. Men med UNICEFs støtte lancerede METAdrasi også den første SUB-lejlighed (på engelsk: SIL/supported independent living) i Grækenland i januar 2018. Målsætningen for SUB-pilotprojektet er at danne grobund for at implementere støttet uafhængig bopæl som en yderligere plejemetode. Det er også målet at tilbyde tryg beboelse og en pakke af støtteydelser (psyko-social støtte, medicinsk behandling, uddannelse, adgang til værger og juridisk bistand samt tolke). Disse giver det nødvendige niveau af omsorg og tilsyn, samtidig med at de støtter de 16-18 åriges selvstændighed, tilegnelse og udvikling af livsfærdigheder og overgang til uafhængighed og voksentilværelsen.

Nederlandene: beskyttet værested for ofre for menneskesmugling

Efter en officiel pilotperiode fra januar 2008 blev beskyttede væresteder en fast del af det hollandske modtagelsessystem for uledsagede børn ved udgangen af 2010. Lige siden da er uledsagede børn, som er 13 år eller ældre, og som tilhører kategorien af børn med høj risiko for at forsvinde pga. menneskesmugling, blevet indkvarteret i beskyttede væresteder. Der findes tre steder, med en samlet kapacitet på 66 personer, der støttes af fire værger fra Nidos. En fjerde lokation åbnede januar 2016 i den sydlige del af Nederlandene, og dens 24 pladser er trukket fra de øvrige tre, nordlige lokationer. Værestederne drives af specialiserede ungdomsplejeinstitutioner under kontrakt med COA (det Centrale Bureau for Modtagelse af Asylansøgere).

Finland: Hämeenkyrö Kommune

I Finland opdeles indkvarteringen af uledsagede børn i to faser: modtagelse og integration. I modtagelsesfasen vil barnet oftest bo i gruppe- eller støttet beboelse. I integrationfasen, efter barnet har modtaget sin opholdstilladelse og en »hjemkommune«, flytter barnet ofte til et familiegruppebosted. Det kan medføre en flytning til et helt andet område, afhængig af hvor barnet tildeles sin hjemkommune. Hämeenkyrö Kommune lader alle uledsagede børn bo på det samme familiegruppebosted, uanset deres asylstatus. De har også adgang til efter-omsorg, indtil de fylder 21 år. Se mere information på finsk.

At fastholde og genskabe familiebånd
Indledning

Som værge lører du barnet bedre at kende ved at lære mere om barnets udvidede familie: hvem er vigtig for barnet, hvem hepper på barnets succes, hvem kan være til hjælp i barnets nuværende situation, og hvilke ønsker har familien for barnet?

Uledsagede børn kommer ofte fra familieorienterede kulturer, og det er derfor naturligt og logisk, at involvere familienetværket i vejledningen af barnet. Som beskrevet har flere undersøgelser vist, at kontakt med den biologiske familie er en vigtig beskyttelsesfaktor for uledsagede børn.

• støtte op om barnet;
• befri barnet for sin byrde i tilfælde af, at formålet med flugten ikke opnås;
• lette det pres, der hviler på barnet ift. familiesammenføring;
• bekymre sig om barnets adfærd (udvise pædagogisk autoritet);
• bekymre sig om sundhedsproblemer;
• udarbejde en hjemrejseplan;
• træffe nødvendige beslutninger;
• bakke op om anbringelse i en værtsfamilie; placeringen kan gavne barnet, hvis den biologiske familie støtter op omkring det¹⁴.

 
Gennem dine samtaler med barnet får du brug for at kortlægge barnets plads inden for familien og barnets sociale og støttenetværk for at kunne afgøre, hvilken rolle hver af disse kunne spille i barnets liv.

Information

Både den Internationale Røde Kors-Komité (ICRC) og International Social Service (ISS) tilbyder praktisk bistand med at genskabe familiebånd. Især ICRC’s Trace the Face (Sprog ansigtet)-hjemmeside er nyttig. Her udgiver mange af de europæiske afdelinger af Røde Kors billeder af mennesker, der søger deres manglende slægtninge. Du finder Trace the Face hjemmesiden her.

Viden og værktøjer

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens opgaver i forbindelse med opsporing af familie

• Tilskynd til opsporing af familien så hurtigt som muligt efter identifikation og med barnets samtykke.
• Bemærk, at opsporing af familien (genoprettelse af kontakt til familien) ikke bør finde sted, hvis der er alvorlig grund til at tro, at genoprettelsen af kontakten til familien kan bringe barnet eller familiemedlemmer i fare.
• Bistå barnet i at spore familien og/eller etablere og opretholde kommunikation og kontakt med dets familie, hvis dette er i barnets tarv, med udgangspunkt i barnets konkrete situation.
• Samarbejd med de respektive offentlige myndigheder, og indhent eventuelt bistand fra relevante organisationer og myndigheder, f.eks. Den Internationale Organisation for Migration eller Røde Kors.
• Sørg for, at en risikovurdering foretages med henblik på at vurdere forældrenes og/eller andre familiemedlemmers egnethed til at drage omsorg for barnet og eller varetage dets tarv efter vellykket opsporing af familien og inden familiesammenføring og tilbagesendelse.
• Varetag barnets tarv, og respekter alle lovfastsatte krav i enhver indsats for at opspore og sammenføre familier¹⁵.

 
God praksis

Nederlandene

Kontakt med den biologiske familie, mens man er i en værtsfamilie

Ligesom børn i familiepleje har uledsagede børn en stærk tilknytning til deres biologiske familier og nærer stor troskabsfølelse overfor dem. De kan være bange for, at de vil synes så godt om opholdet hos værtsfamilien, at det vil føles, som om de har svigtet eller forrådt deres biologiske forældre. De kan også være bange for at miste deres egen familie, hvis de knytter sig til værtsfamilien.

Ifølge Nidos’ erfaringer, er det bedst at respektere barnets følelser, og at det kan opmuntre både barnet og værtsfamilien, hvis de (helst regelmæssigt) er i kontakt med barnets biologiske familie. Nederlandske værtsfamilier tilkendegiver, at det vigtigt, at de biologiske forældre giver barnet “følelsesmæssig tilladelse”
til at være sammen med værtsfamilien. Det gør det nemmere for barnet at knytte sig til den “nye” familie. Gensidig tillid og respekt den biologiske familie og værtsfamilien imellem støtter barnet i dets tilpasning til værtsfamilien¹⁶.

Cross-Border Networking

På grundlag af et metodologisk system i stil med den new zealandske familie-gruppe mødeform (Family-Group Conference), lancerede man i 2013 Cross-Border Networking (CBN) metodologien, en måde at inddrage netværk på tværs af grænser. Metodologiens kerne er, at eksisterende, nye og imaginære netværk skal involveres i støtten og vejledningen af børnene helt fra begyndelsen. Lige siden de syriske og eritreiske børns ankomst i 2014-2015 er det blevet en almindelig praksis hos Nidos, at være i kontakt med familien lige fra det øjeblik, hvor organisationen møder barnet. Der er ikke nogen hindringer for dette, da børnene er berettiget til asyl, og familierne påskønner kontakten i lyset af muligheden for at fremskynde familiesammenføringen. Særligt med de syriske børn er det ofte nemt at komme i kontakt med familien, på telefon eller via Skype.

Danmark

Røde Kors i Danmark har også haft gode erfaringer med at spille en aktiv rolle i hurtigst muligt at tage kontakte til familien i udlandet, forudsat barnets samtykke selvfølgeligt. Organisation forklarer om barnets udsigter og om familiens muligheder ift. familiesammenføring, og man taler om, hvordan familien bedst kan bidrage til processen. På den måde fjernes urealistiske forventninger, og en tung byrde løftes fra børnene skuldre. Brugen af smartphones gør det meget nemmere end tidligere at samarbejde med familien i udlandet¹⁷.

Indledning

Som værge lører du barnet bedre at kende ved at lære mere om barnets udvidede familie: hvem er vigtig for barnet, hvem hepper på barnets succes, hvem kan være til hjælp i barnets nuværende situation, og hvilke ønsker har familien for barnet?

Uledsagede børn kommer ofte fra familieorienterede kulturer, og det er derfor naturligt og logisk, at involvere familienetværket i vejledningen af barnet. Som beskrevet har flere undersøgelser vist, at kontakt med den biologiske familie er en vigtig beskyttelsesfaktor for uledsagede børn.

• støtte op om barnet;
• befri barnet for sin byrde i tilfælde af, at formålet med flugten ikke opnås;
• lette det pres, der hviler på barnet ift. familiesammenføring;
• bekymre sig om barnets adfærd (udvise pædagogisk autoritet);
• bekymre sig om sundhedsproblemer;
• udarbejde en hjemrejseplan;
• træffe nødvendige beslutninger;
• bakke op om anbringelse i en værtsfamilie; placeringen kan gavne barnet, hvis den biologiske familie støtter op omkring det¹⁸.

 
Gennem dine samtaler med barnet får du brug for at kortlægge barnets plads inden for familien og barnets sociale og støttenetværk for at kunne afgøre, hvilken rolle hver af disse kunne spille i barnets liv.

Information

Både den Internationale Røde Kors-Komité (ICRC) og International Social Service (ISS) tilbyder praktisk bistand med at genskabe familiebånd. Især ICRC’s Trace the Face (Sprog ansigtet)-hjemmeside er nyttig. Her udgiver mange af de europæiske afdelinger af Røde Kors billeder af mennesker, der søger deres manglende slægtninge. Du finder Trace the Face hjemmesiden her.

Viden og værktøjer

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens opgaver i forbindelse med opsporing af familie

• Tilskynd til opsporing af familien så hurtigt som muligt efter identifikation og med barnets samtykke.
• Bemærk, at opsporing af familien (genoprettelse af kontakt til familien) ikke bør finde sted, hvis der er alvorlig grund til at tro, at genoprettelsen af kontakten til familien kan bringe barnet eller familiemedlemmer i fare.
• Bistå barnet i at spore familien og/eller etablere og opretholde kommunikation og kontakt med dets familie, hvis dette er i barnets tarv, med udgangspunkt i barnets konkrete situation.
• Samarbejd med de respektive offentlige myndigheder, og indhent eventuelt bistand fra relevante organisationer og myndigheder, f.eks. Den Internationale Organisation for Migration eller Røde Kors.
• Sørg for, at en risikovurdering foretages med henblik på at vurdere forældrenes og/eller andre familiemedlemmers egnethed til at drage omsorg for barnet og eller varetage dets tarv efter vellykket opsporing af familien og inden familiesammenføring og tilbagesendelse.
• Varetag barnets tarv, og respekter alle lovfastsatte krav i enhver indsats for at opspore og sammenføre familier¹⁹.

 
God praksis

Nederlandene

Kontakt med den biologiske familie, mens man er i en værtsfamilie

Ligesom børn i familiepleje har uledsagede børn en stærk tilknytning til deres biologiske familier og nærer stor troskabsfølelse overfor dem. De kan være bange for, at de vil synes så godt om opholdet hos værtsfamilien, at det vil føles, som om de har svigtet eller forrådt deres biologiske forældre. De kan også være bange for at miste deres egen familie, hvis de knytter sig til værtsfamilien.

Ifølge Nidos’ erfaringer, er det bedst at respektere barnets følelser, og at det kan opmuntre både barnet og værtsfamilien, hvis de (helst regelmæssigt) er i kontakt med barnets biologiske familie. Nederlandske værtsfamilier tilkendegiver, at det vigtigt, at de biologiske forældre giver barnet “følelsesmæssig tilladelse”
til at være sammen med værtsfamilien. Det gør det nemmere for barnet at knytte sig til den “nye” familie. Gensidig tillid og respekt den biologiske familie og værtsfamilien imellem støtter barnet i dets tilpasning til værtsfamilien²⁰.

Cross-Border Networking

På grundlag af et metodologisk system i stil med den new zealandske familie-gruppe mødeform (Family-Group Conference), lancerede man i 2013 Cross-Border Networking (CBN) metodologien, en måde at inddrage netværk på tværs af grænser. Metodologiens kerne er, at eksisterende, nye og imaginære netværk skal involveres i støtten og vejledningen af børnene helt fra begyndelsen. Lige siden de syriske og eritreiske børns ankomst i 2014-2015 er det blevet en almindelig praksis hos Nidos, at være i kontakt med familien lige fra det øjeblik, hvor organisationen møder barnet. Der er ikke nogen hindringer for dette, da børnene er berettiget til asyl, og familierne påskønner kontakten i lyset af muligheden for at fremskynde familiesammenføringen. Særligt med de syriske børn er det ofte nemt at komme i kontakt med familien, på telefon eller via Skype.

Danmark

Røde Kors i Danmark har også haft gode erfaringer med at spille en aktiv rolle i hurtigst muligt at tage kontakte til familien i udlandet, forudsat barnets samtykke selvfølgeligt. Organisation forklarer om barnets udsigter og om familiens muligheder ift. familiesammenføring, og man taler om, hvordan familien bedst kan bidrage til processen. På den måde fjernes urealistiske forventninger, og en tung byrde løftes fra børnene skuldre. Brugen af smartphones gør det meget nemmere end tidligere at samarbejde med familien i udlandet²¹.

Indledning

Som værge har du en særlig rolle i forhold til barnets helbred. Din rolle er at give barnet relevant information, facilitere barnets adgang til medicinsk behandling samt at støtte, når der skal tages vigtige beslutninger⁴. Du har en tilsynsrolle, hvis der er behov for sundheds- eller psykologisk behandling, og du har muligvis ansvaret for at give tilladelse til at yde medicinske handlinger til barnet.

Der bør lægges særlig vægt på kønsspecifik sundhedspleje eller forhold vedrørende den type udnyttelse, barnet har været udsat for:

• forhold vedrørende handlede pigers reproduktive sundhed;
• frivillig test for og fortrolig rådgivning om smitsomme sygdomme til børn, der er handlet med henblik på seksuel udnyttelse;
• afhængighed af narkotika og/eller alkohol⁵.

 

Information

Psykologisk velvære

Flygtningebørn generelt og uledsagede børn i særdeleshed viser adskillige følelses- og adfærdsmæssige problemer: søvnproblemer, angstanfald, social tilbagetrukkenhed, apati, mareridt, forskelligartede udviklingsproblemer, hovedpine, hyperaktivitet, depression, passivitet, opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelser, symptomer på angst, ensomhed, separationsangst, lavt selvværd, fordøjelsesproblemer og spisevægring⁶.

Traume og stress

Uledsagede børn må ofte forholde sig til forskellige traumer2, tab, ubehagelige oplevelser fra rejsen og bekymringer over deres efterladte familier, såvel som stress i forbindelse med asylprocessen og familiesammenføringen. Et negativt udfald på asylprocessen og andre procedurer relateret til opholdstilladelse, eller en lang familiesammenføringsproces kan have en meget negativ indflydelse på børnene og medføre endnu mere stress. Stress som følge af usikkerhed og spændinger er ikke fremmende for helingsprocessen efter traumer⁷.

Psykologisk hjælp

Emotionel trivsel blandt uledsagede børn er et alvorligt problem ift. den støtte og den modtagelse, de får. Hvor selvdestruktiv og suicidal adfærd ofte ses i større modtagecentre, er dette ikke tilfældet i værtsfamilier.

Det må formodes, at uledsagede børn ikke altid henvises til psykologbistand i god tid. Organisationer, der tilbyder psykiske sundhedsforanstaltninger, er ikke altid klædt godt nok på kulturelt eller i stand til at håndtere disse børn pga. den ustabile situation, de befinder sig i. Hvis den ellers kan tilbydes, er tværkulturel psykologbistand bedre egnet til flygtninge⁸.

Viden og værktøjer

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens opgaver i forbindelse med sundhedspleje:

• Sørg for, at barneofre modtager det nødvendige sundhedskort eller andre dokumenter, der giver barnet ret til sundhedstjenester.
• Henvis barnet til den relevante sundhedstjeneste, bestil tid, ledsag barnet, sørg for, at barnet har styr på sine aftaler, og følg op på kontroller, og sørg for, at barnet forstår de oplysninger, det har modtaget.
• Gør sundhedsmedarbejderen opmærksom på behovet for at give barnet hensigtsmæssige oplysninger, der egner sig for et barn, på et sprog, som barnet forstår.
• Afgiv eller hjælp barnet med at afgive informeret samtykke, inden det undersøges, eller inden behandling påbegyndes, hvis det kræves i henhold til national lovgivning.
• Sørg for, at barnet ikke underkastes unødvendige lægeundersøgelser.
• Sørg for, at en specialist vurderer barnets psykosociale behov og efter behov iværksætter behandling.
• Anmod sundhedsmedarbejdere om at være særligt opmærksomme på kønsspecifikke og kulturelle forhold ved f.eks. at give piger mulighed for at blive tilset af en kvindelig læge, hvis de ønsker det, eller ved at sikre, at maden er kulturelt passende ved hospitalsindlæggelse.
• Sørg for, at barnet har adgang til tolketjenester⁹.

 
Værktøj: tjekliste for tegn på fysiske og psykologiske problemer ved børn

Denne tjekliste, som er udarbejdet af Nederlandenes Institut for Menneskerettigheder og Medicinsk Vurdering (iMMO), kan være til gavn for at identificere fysiske og psykologiske problemer. Listen bygger på Istanbul-protokollen (FN, 1999).

Værktøj: psykologisk hjælp

Mere information om psykologisk hælp kan findes i det tilbundsgående materiale, som indgår i ALFACA-projektet. Materialet beskriver metoder til at støtte uledsagede børn med udviklingsudfordringer. Disse børn behøver ekstra støtte til deres personlige udvikling. Materialet omfatter adskillige udfordrende tilknytnings- og psykologiske problemer, der kan udgøre en risiko for unge uledsagede børns udvikling. Disse omfatter traume, depression, suicidal opførsel og upassende opførsel. Metoder til at tilbyde specifik psykologisk assistance til flygtninge drøftes også. Adskillige emner tilgås fra forskellige vinkler, påvirket af erfaringer fra europæiske lande. Dette hjælper fagpersoner med at vælge den tilgang, som er den mest passende i den givne situation.

Materialet er udviklet primært til brug for specialiserede fagpersoner. Det tilbyder målrettet træning til personer med interesse i at støtte uledsagede børn med personlige udviklingsudfordringer, herunder terapeuter, psykologer, adfærdsforskere og andre praktikere med ansvar for behandling. Materialet kan findes her.

Værktøj: PALOMA-håndbog om at støtte flygtninges mentale helbred (på finsk)

Håndbogen har et stort antal værktøjer til at støtte det mentale helbred, og indeholder også et afsnit om at arbejde på en kulturelt bevidst måde. Både den generelle og den specifikke information vil være særdeles nyttig for værger. Håndbogen er tilgængelig her.

Værktøj: kulturbevidst tilgang til mentalt helbred (på finsk)

Dette værktøj giver information om en kulturbevidst tilgang til det mentale helbred og er udarbejdet af Hospitalsdistriktet Helsinki og Uusimaa. Værktøjet kan findes her.

God praksis

God praksis: trauma og rekonvalescens

I dag er den almindelige anbefaling i Nederlandene, at børn hurtigst muligt efter traumatiske oplevelser skal vende tilbage til deres daglige rutiner. Dette giver en oplevelse af tryghed i nuet, hvilket reducerer den stress som følger når man har været i fare (hyperarousal). Eksperter ved også, at udspørgning om traumer medfører risiko for genoplevelse af traumet og derfor bør udføres i yderst begrænset omfang.

Traumatiserede flygtningebørn, som ikke selv er i stand til at komme sig, har behov for specialistbehandling. Traumerne kan også hindre asylansøgningsprocessen, hvis barnet ikke er i stand til at tale om sine traumatiske oplevelser.

Anbefalinger:

• tilbyd hurtigst muligt barnet en passende (daglig) rutine;
• tal kun med barnet om dets traumatiske oplevelser, hvis barnet klart udtrykker, at det har lyst til det (ingen uopfordret udspørgning);
• bliv bekendt med, hvordan man behandler traumer og symptomer på trauma;
• tilbyd professionel behandling, hvis symptomerne varer ved;
• gør advokat og interviewer opmærksom på, at traumer kan forhindre børn i at give rigtige svar i interviews i forbindelse med asylprocessen. s. 33-34[/note].

 
Sverige: behandlingscentre for tortur- og krigsofre

Røde Kors i Sverige driver adskillige behandlingscentre for ofre for tortur og krig. Du kan finde information om behandlingscentrene her.

Indledning

Med henblik på at respektere barnets ret til uddannelse bør EU’s medlemsstater overveje at sikre adgang til uddannelse for alle børn efter den skolepligtige alder og ud over bestemmelserne om tvungen skolegang. Skolegang bør påbegyndes efter en eventuel restitutionsperiode for barnet og i samråd med barnet. Børn bør efter behov have adgang til sprogundervisning.

Forældremyndighedsindehavere bør indsamle oplysninger om barnets hidtidige undervisning, give barnet oplysninger om de tilgængelige uddannelsesmuligheder og -programmer og derefter sammen med barnet udarbejde en personlig uddannelsesplan. Denne specifikke plan bør indgå i den bredere individuelle plan, der udarbejdes for barnet.
Forældremyndighedsindehaveren bør sikre, at barnet modtager den nødvendige psykologiske og pædagogiske støtte til at blive integreret i skolemiljøet og til at overvinde eventuelle indlæringsvanskeligheder som følge af posttraumatisk stressforstyrrelse eller længere fravær fra skolen¹⁰.

Viden og værktøjer

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens opgaver i forbindelse med uddannelse

• Foretag det nødvendige for at registrere barnet og tilmelde det skolen eller en anden uddannelsesinstitution baseret på uddannelsesplanen.
• Kontakt hyppigt skolens personale for at få oplysninger om barnets standpunkt og dets opførsel i skolen.
• Deltag i skolemøder og skole hjem samtaler.
• Drøft alle udfordringer og bekymringer med barnets lærere.
• Adspørg barnet om dets uddannelsesplan og mulige udfordringer, han eller hun møder, og tilrettelæg efter behov hensigtsmæssig støtte i samarbejde med andre enheder, f.eks. NGO’er, der tilbyder sprogkurser eller støtteklasser¹¹.

 

God praksis

Tyskland: ekstra lektioner

Flygtninge i Tyskland følger specifikke undervisningshold for at lære sproget. Jugendhilfe Süd-Niedersachsen (JSN) sørger for ekstra hjælp til uledsagede børn ved at tilbyde dem ekstra lektioner i tysk og hjælpe dem med andre fag, som de bliver undervist i.