Varig løsning: integration i modtagerlandet

Indledning

Opholdsstatus kan være baseret på international beskyttelse, men også på andre årsager. Afgørelser om at udstede opholdstilladelser træffes normalt af immigrationsmyndighederne, ofte i samspil med domstolene og/eller myndigheder med ansvar for socialforhold. Som værge bør du intervenere med immigrationsmyndighederne, anmode dem om at udstede en tilladelse hvor dette er hjemlet i national lovgivning, og bør støtte barnet i denne proces.

I henhold til artikel 25 i direktivet om asylprocedurer (2013/32/EU) skal et barn repræsenteres i asylsager, og der gives i artiklen en generel beskrivelse af denne repræsentants opgaver. Den retlige repræsentant, som er påkrævet i henhold til EU’s asylregler, er en person, der varetager en af forældremyndighedsindehaverens opgaver som beskrevet i denne håndbog, nemlig retlig repræsentation. Opgaven bør varetages af barnets forældremyndighedsindehaver, hvis en sådan er udpeget, da han eller hun typisk har bedst kendskab til barnets situation. I betragtning af asylprocedurers kompleksitet bør forældremyndighedsindehaveren anmode om bistand fra en ekspert i asyllovgivningen baseret på de nationale bestemmelser om retshjælp i asylsager².

Information

Finland

Information om asylsøgningsprocessen i Finland er beskrevet af den finske Immigrationstjeneste på finsk og på engelsk . Det finske Flygtningerådgivningscenter informerer også om international beskyttelse på finsk og på engelsk. Værgens rolle i asylsøgningsprocessen forklares af den finske Immigrationstjeneste på finsk i værgehåndbogen.

Grækenland

Information om international beskyttelse i Grækenland kan findes her.

Danmark

På sin hjemmeside giver Udlændingestyrelsen information om alle aspekter af at søge asyl i Danmark. Uledsagede børn kan finde ud af, hvem der kan søge asyl, hvad betingelserne for at få tildelt asyl er, hvordan man søger asyl og hvilken type opholdstilladelse man vil modtage. Informationen findes både på dansk og på engelsk. Dansk Flygtningehjælp informerer også om asylproceduren og andre emner relaterede til asylproceduren på dansk.

Viden og værktøjer

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens eller ved dennes fravær den retlige repræsentants opgaver i forbindelse med asyl

• Oplys barnet om dets ret til at ansøge om asyl.
• Indgiv en asylansøgning på barnets vegne, eller hjælp barnet med at indgive en ansøgning, hvis dette er i barnets tarv.
• Indhent støtte fra en advokat med erfaring i asylsager, medmindre en advokat allerede er udpeget, og følg efter behov med i advokatens arbejde.
• Bistå i kommunikationen mellem barnet og advokaten.
• Sørg for, at barnet får alle relevante oplysninger om asylproceduren og om barnets opgaver og pligter på en børnevenlig og alderssvarende måde.
• Anmod om en ordning for sikker modtagelse for barnet, der tager hensyn til barnets specifikke behov, herunder en undtagelse fra obligatoriske indkvarteringssteder, hvis dette kan bringe barnets sikkerhed i fare.
• Ledsag barnet til asylsamtaler, og støt om nødvendigt advokaten.
• Støt og forbered barnet, følelsesmæssigt og psykologisk, på asylsamtalen, og henvis om nødvendigt til yderligere psykologhjælp efter samtalen.
• Sørg for, at barnet får mulighed for at blive hørt, og at barnets synspunkter tillægges den fornødne vægt, og repræsenter og argumenter for barnets tarv.
• Sørg for, at barnet om nødvendigt modtager de nødvendige oversættelser og har adgang til gratis tolketjenester.
• Sørg for, at der indgives appel mod en negativ asylafgørelse, hvis det er i barnets tarv, med ekspertbistand fra en advokat.
• Drøft asylafgørelsen med barnet, forklar betydningen for barnets fremtid, og revider efter behov barnets individuelle plan i overensstemmelse dermed i samråd med barnet. Sørg for kontinuiteten af procedurer, når barnet fylder 18. ³ .

 

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens opgaver i forbindelse med opholdstilladelser.

• Oplys barnet om dets opholdsstatus og om mulighederne for at lovliggøre barnets ophold.
• Kontroller, at barneofret har fået tilstrækkelige oplysninger på en børnevenlig måde og på et sprog, som barnet forstår, om retten til betænkningstid og muligheden for at få udstedt en opholdstilladelse på grundlag af barnets status som offer efter EU retten og den nationale ret.
• Anmod om, at barnet tildeles en retlig repræsentant, som kan rådgive og støtte barnet og forældremyndighedsindehaveren med ekspertrådgivning om de retlige procedurer og de omhandlede spørgsmål, og som kan repræsentere barnet, hvis dette er omhandlet i national lovgivning.
• Ansøg om betænkningstid og/eller opholdstilladelse på barnets vegne, om nødvendigt med hjælp fra en retlig repræsentant. Ledsag barnet, og vær til stede under barnets samtale med indvandringsmyndighederne for at sikre barnets tarv og sikre, at barnets synspunkter høres og tillægges den fornødne vægt.
• Hjælp gennem hele processen med at sikre, at barnet har adgang til de nødvendige oversættelses- og tolketjenester.⁴.

 

Værktøj: at anvende princippet om bedste interesse i praksis

Dokumentet ‘Safe and Sound – what states can do to ensure respect for the best interest of unaccompanied and separated children in Europe’ (2014), udarbejdet af UNHCR og UNICEF, fokuserer på staters muligheder for at anvende princippet om bedste interesse i praksis som anført i Artikel 3.1 af Børnekonventionen; barnets bedste interesse skal være den primære overvejelse i alle handlinger, der påvirker børn. Dokumentet er tilgængeligt her.

Værktøj: vejledning i at afgøre bedste interesse

UNHCRs ‘Guidelines on Determining the Best Interests of the Child‘ (2008) samt UNHCRs og International Rescue Committee’s ‘Field handbook for the implementation of UNHCR BID guidelines‘ (2011) bygger på praksis fra de nationale børnebeskyttelsessystemer. Udgivelserne giver vejledning i at anvende princippet om bedste interesse i praksis.

Værktøj: vejledning i at håndtere udfordringer og procedurer omkring aldersvurdering

UNICEFs ‘Age assessment: a technical note’ (2013) er den grundlæggende vejledning for UNICEFs landekontorer i at håndtere udfordringer og procedurer omkring aldersvurdering. Den anfører også, at et uledsaget eller separeret barn bør have en værge udpeget til at støtte dem under proceduren og opstiller en tjekliste for, om specifikke praksisser følges under processen med aldersvurdering. Noten kan findes her.

Værktøj: vejledning i at vurdere troværdighed, når børn søger asyl

UNHCR-rapporten ‘The Heart of the Matter: Assessing Credibility when Children Apply for Asylum in the European Union’ (2014) har til hensigt at hjælpe beslutningstagere med at vurdere troværdigheden af børns påstande på en rimelig, objektiv og konsekvent manér. Den oplister et antal observationer, der kan fungere som fundament for vejledning på området. Rapporten er tilgængelig her.

Værktøj: en styrket indsats med uledsagede flygtningebørn – Røde Kors (på dansk)
Denne rapport er et værktøj, som værger kan bruge til at sikre, at de er klar over hvilke ting de skal holde i tankerne i forhold til succesfuld integration af barnet. Rapporten viser, at der findes tre overordnede områder, som kan være gavnlige og som bør anspores. Det første er en mere systematisk anvendelse af kommunal modtagelse af de børn, som tildeles opholdstilladelser. Det er desuden vigtigt at inkludere både barnet og barnets værge i planen for barnets udvikling. Og endelig bør der være bedre forberedelse forud for, at barnet fylder 18, i form af en handlingsplan.
Find værktøjet her.

God praksis

Nederlandene

Nidos har en afdeling med juridiske rådgivere, som har specialiseret sig i både børnebeskyttelse og asyljura. De rådgiver værgerne og samarbejder også med de advokater, som er ansvarlige for børnenes asylbehandling.

Indledning

Aldersvurdering er den proces, hvorigennem myndigheder søger at fastslå en asylansøgers kronologiske alder eller et aldersinterval. Det er et vigtigt, men komplekst og udfordrende, punkt som myndigheder kan være nødt at gennemføre for at afgøre, om et individ er en voksen eller et barn, i tilfælde hvor personens alder er ukendt. Dette er for at sikre, at børn bliver beskyttede og kan få gavn af de tiltag, som de er lovligt berettigede til. Det skal også forhindre voksne i at blive anbragt blandt børn, hvor de kan udnmytte de yderligere tiltag som voksne ikke er berettigede til, så som adgang til undervisning eller tildeling af en repræsentant. Aldersvurdering bør kun foretages, hvor der er grundlag for begrundet tvivl om en persons alder.

Information

Inden aldersvurderingen indledes, bør en person, der varetager en forældremyndighedsindehavers opgaver, tildeles den person, der hævder at være et barn. Afhængigt af omstændighederne kan denne person varetage disse opgaver midlertidigt eller være en mere permanent forældremyndighedsindehaver. Den pågældende bør forberede barnet på vurderingen og bør ledsage og støtte barnet gennem hele processen⁵.

I april 2018 udgav det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) den anden udgave af en praktisk guide til aldersvudering. Den giver vejledning, nøgleanbefalinger og værktøjer til at implementere barnets bedste interesser ved en tværfaglig og holistisk tilgang til at vurdere en persons alder. Den rummer også ajourført information om de metoder, som EU+ landene benytter, og om nye metoder der kan opdyrkes. Selvom udgivelsen retter sig mod aldersvurdering i den specifikke kontekst af internationale beskyttelsestiltag kan den også anvendes som en nyttig reference i andre kontekster, hvor aldersvurdering er påkrævet (migrant-børn, kriminel lavalder m.m.).

Det følgende udpeges af EASO som nøglepunkter at tage stilling til:

• barnets bedste interesse som den primære overvejelse i proceduren for aldersvurdering;
• de omstændigheder, hvor aldersvurdering kan være et legitimt og nødvendigt mål;
• de relevante proceduretrin og beskyttelsesaspekter, som skal være til stede under aldersvurderingsproceduren;
• de mulige anvendte metoder, deres respektive fordele og ulemper samt hvilke elementer der skal være på plads for at sikre, at metoderne opfylder de lovlige mindstekrav;
• andre aktørers rolle under processen med aldersvurdering.

 

EASO bemærker, at der i dag ikke findes en metode til at finde frem til en persons præcise alder. Metoder til aldersvurdering bør være respektfulde over for de enkelte og deres menneskelige værdighed. Der er visse betænkeligheder med hensyn til invasiviteten og nøjagtigheden af nogle af de metoder, der aktuelt anvendes. Konsekvenserne af aldersvurderinger er alvorlige, da de kan bevirke, at et barn behandles som en voksen, eller at en voksen behandles som et barn. EASO anbefaler yderligere, at en forældremyndighedsindehaver eller retlig repræsentant udpeges inden en aldersvurdering⁶. Guiden kan findes her.

Viden og værktøjer

Tjekliste: Forældremyndighedsindehaverens opgaver i forbindelse med aldersvurdering.

• Undersøg, at der er en legitim grund til aldersvurdering, og anmod om, at børn, der tydeligvis er mindreårige, ikke udsættes for en sådan vurdering.
• Sørg for, at barnet modtager alle relevante oplysninger om proceduren for aldersvurdering, herunder klare oplysninger om dens formål, processen og de mulige konsekvenser. Disse oplysninger skal gives på en børnevenlig måde og på et sprog, som barnet forstår.
• Sørg for, at aldersvurderingen foretages med barnets og forældremyndighedsindehaverens informerede samtykke.
• Kontroller, at aldersvurderingen foretages af uafhængige fagpersoner med den nødvendige ekspertise, som har kendskab til barnets etniske og kulturelle baggrund, og at den gennemføres på en sikker måde, der tager hensyn til barnet og dets køn, og med respekt for barnets værdighed.
• Fasthold, at personen skal betragtes som et barn, hvis der stadig er tvivl om barnets alder, når aldersvurderingen er udført. li>
• Sørg for, at resultatet af proceduren forklares for barnet på en børnevenlig måde og på et sprog, som han eller hun forstår. Anmod om at få udleveret resultaterne af vurderingsproceduren og vedlæg dem barnets sagsakt.
• Undersøg sammen med barnet muligheden for at påklage afgørelsen om aldersvurdering i henhold til den nationale lovgivning.
• Vær med barnets samtykke til stede under proceduren for aldersvurdering⁷.

Indledning

Retten til familiesammenføring er nedfældet i direktivet om dette emne⁸. I 2014 udgav Europa-Kommissionen retningslinjer om fortolkning og anvendelse af dette direktiv. Kommissionen fremhævede i retningslinjerne, at barnets bedste interesse altid skal tages i betragtning ved anmodninger om familiesammenføringer. Det kan betyde, at tilladelse til familiesammenføring skal gives, fordi dette er i barnets bedste interesse, selv hvis ikke alle formelle kriterier for familesammenføring er opfyldte.

Information

Nederlandene

Information om familiesammenføring (på engelsk) gives af den hollandske Immigrations- og Statsborgerskabstjeneste på deres hjemmeside.

I 2016 blev en artikel om risici efter familiesammenføring udgivet i et blad for ungdomshelbredsorganisationer (JGZ): Alleenstaande minderjarige vreemdelingen en risico’s na gezinshereniging; M.T. Schippers; M.M.C. van der Velden (2016); Tijdschrift voor JeugdGezondheidszorg; DOI 10.1007/s 12452-016-0077.3 (på hollandsk).

Finland

Information om værgens rolle, såvel som generel information om familiesammenføring, kan findes i Migrationstjenestens Håndbog for værger på finsk.Vejledning om familesammenføringsprocessen gives af den finske Immigrationstjeneste på finsk og på engelsk. Projektet Alene i Finland (Yksin Suomessa) tilbyder også information om familiesammenføring på finsk i deres materiale for værger.

Grækenland

Vejledning til familiesammenføringsprocessen udgives af den græske Asyltjeneste på engelsk og på græsk.

Danmark

Information om familiesammenføringsprocessen udgives af Udlændingestyrelsen på dansk og på engelsk.

God praksis

Nederlandene: Familiesammenføring

Reglerne om familiesammenføring håndhæves konsekvent i Nederlandene; der findes ingen eksempler på udstedte tilladelser på baggrund af barnets bedste interesse, hvis alle formelle kriterier ikke har været opfyldt. Uledsagede børn kan anmode om familiesammenføring med deres forældre og søskende, når de er tildelt asyl. Familesammenføring med voksne søskende er også mulig, hvis deres afhængighed af familien kan bevises.

En anmodning om familesammenføring starter med en anmodning om ‘foreøbig opholdstilladelse’ (MVV) for slægtningene. Dette er et visum, der giver ret til ophold i Nederlandene længere end tre måneder. Barnet (den henvisende) skal anmode om dette visum til sine famiilemedlemmer ved Immigrations- og Statsborgerskabstjenesten (IND) i Nederlandene. Officielt har IND tre måneder til at afhøre denne anmodning, men i praksis tager dette seks til tolv måneder.

For at få anmodningen godkendt er det vigtigt at kunne vise, at I var en familie op til afrejsetidspunktet. Det stærkeste bevis for dette er et officielt dokument som eksempelvis en vielses- eller fødselsattest. IND vil kontrollere ægtheden af dokumenterne. Hvis disse dokumenter ikke findes, skal du først demonstrere, at du har gjort tilstrækkelige bestræbelser på at fremskaffe dem. Hvis IND vurderer, at bestræbelserne er tilstrækkelige, kan der tilbydes en DNA-test for at bevise, at familiemedlemmerne faktisk er familie til det barn, som befinder sig i Nederlandene. Familiemedlemmer, som ikke er enten forældre eller søskende (eksempelvis bedsteforældre eller plejebørn) udspørges grundigt om deres relation til det barn, som befinder sig i Nederlandene. En ansat på ambassaden i oprindelseslandet anvender disse interviews til at afgøre, om personen faktisk var en del af familien på tidspunktet for barnets afrejse.

Hvis IND giver sin godkendelse til MVV, udsteder ambassaden visummet til familiemedlemmerne, og familien kan rejse til Nederlandene. Familiemedlemmerne skal melde sig på et asylmodtagelsescenter inden for få dage fra deres ankomst til Nederlandene. De vil opholde sig der nogle dage, indtil de tildeles såkaldt afledt asylstatus på baggrund af familiesammenføring. (De kan dog vælge at indgive en særskilt asylansøgning for at få tildelt egen flygtningestatus, som ikke er baseret på familiesammenføringen).

Barnet bør få tilladelse til at bo sammen med sine familiemedlemmer så hurtigt som muligt. At bo sammen er en forudsætning for den asylstatus, som et familiemedlem vil blive tildelt på baggrund af familiesammenføringen. Denne forudsætning betyder, at barnet skal bo med familiemedlemmet eller -medlemmerne i mindst et år.

Nederlandene: værgens rolle i familiesammenføringer i Nederlandene

Nidos sikrer, at anmodningen om sammenføring indgives indenfor den obligatoriske periode på tre måneder efter tildelingen af asyltilladelsen. Nidos-værger indgiver selv anmodningen eller beder nogen fra den hollandske Flygtningehjælp om at gøre det.

Værgen afklarer, hvem barnet ønsker at blive genforenet med. Når et barn ikke ønsker genforening med sine forældre og/eller andre familiemedlemmer, er det Nidos’ opgave som værge at træffe en såkaldt ‘nøglebeslutning’ i barnets bedste interesse. Denne type beslutning træffes altid af værgen i samspil med værgens supervisor, adfærdsforskere og juridiske rådgivere. For at kunne træffe den korrekte afgørelse vil værgen også være i kontakt med barnets forældre og/eller andre slægtninge, hvis muligt.

Når barnet endeligt bor med sine forældre, og denne situation tyder på at kunne give barnet en stabil opvækst, vil Nidos anmode om opløsning af værgemålet, hvorved forældrenes forældreansvar vil bilve genetableret. I en situation, hvor familiesammenføringen foregår med andre familiemedlemmer end forældrene, vil Nidos tage stilling til om værgemålet skal overføres til dem, når situationen omkring opvækst er stabil og dette vil være i barnets interesse⁹.

Indledning

Denne del af samlingen giver dig information om, hvordan integration af uledsagede børn med opholdstilladelse p.t. er struktureret i forskellige EU-medlemsstater.

Finland

Efter Integrationsloven har uledsagede børn og unge, som har fået udstedt en opholdstilladelse, og som er modtaget i Finland under en flygtningekvote, ret til at modtage pleje, omsorg og opvækst på en måde, der svarer til deres behov. De nødvendige ydelser kan organiseres i familiegruppehjem, gennem støttet familieanbringelse eller på anden passende måde.

Kommunen, hvor en ung immigrant bor, er ansvarlig for at støtte dem og organisere de nødvendige ydelser. Som kommunale borgere har disse børn og unge ret til at anvende alle tjenester, som er til rådighed for kommunens øvrige borgere.

Uledsagede børn og unge kan tildeles støttetiltag, indtil de fylder 21 år, eller indtil en værge udpeges for dem i Finland. De samme tjenester kan tilbydes til børn og unge som til personer i efterpleje, som defineret i Børnevelfærdsloven¹⁰.

Generel information til værger for uledsagede børn og unge i integrationsfasen kan findes i Værgehåndbogen udgivet af Økonomi- og Arbejdsministeriet på finsk.

Danmark

Når et uledsaget barn er tildelt en opholdstilladelse i Danmark, har den kommune, hvor barnet er placeret, ansvaret for barnet og alle tilgængelige ydelser for barnet. Det er Udlændingestyrelsen som bestemmer, hvilken kommune barnet skal placeres i. Under asylproceduren spørges barnet, hvor det vil foretrække at bo. Denne præference kunne eksempelvis baseres på, at barnet har familie, venner eller andre interesser i den specifikke kommune.

Det uledsagede barn placeres normalt i et hjem med andre børn, som enten vil været drevet af en privat udbyder eller af kommunen selv. I nogle tilfælde anvises barnet en lejlighed, hvor kommunalt personale hjælper barnet med daglige opgaver og forpligtelser.

En værge vil blive udpeget for det uledsagede barn nær ved det sted, hvor barnet placeres, på et af de danske asylcentre. Mange børn skifter værge på et tidspunkt, hvis de placeres i en kommune for langt fra deres første værge.

Et uledsaget barn eller ung har ret til efterpleje indtil han eller hun fylder 23 år, så længe visse krav og kriterier er opfyldt.

Et antal love gælder for integrationen af uledsagede børn i Danmark: Integrationsloven, Serviceloven, Forældreansvarsloven og bekendtgørelse om Folkeskolens undervisning i Dansk som andetsprog.

Det tidligere Social- og Integrationsministerium udarbejdede en håndbog, som i detaljer beskriver, hvordan modtagelse af uledsagede børn kan gennemføres tilstrækkeligt. Den findes kun på dansk.

Et andet dokument, der kan hjælpe værger, blev udarbejder af Statsforvaltningen i form af en brochure, der kan findes på dansk, som beskriver omfanget af værgemål.

I 2016 var Dansk Røde Kors værter for en konference om den bedste modtagelse af uledsagede børn. Resultater og best practice fra konference kan findes på dansk her.

Viden og værktøjer

Værktøj: model for en integrationsplan

En finsk model for en integrationsplan-formular for uledsagede børn er tilgængelig på engelsk og på finsk. Værgen er til stede til mødet, hvor en integrationsplan drøftes. Modelformularen er udviklet af Økonomi- og Arbejdsministeriet.

Værktøj: håndbog om værgemål for uledsagede børn i integrationsfasen (på dansk)
Denne håndbog er et værktøj, der kan bruges som introduktion til en værges arbejde i integrationsfasen. Den giver eksempler på, hvordan arbejdet udføres af frivillige værger. Den indeholder også interviews med forskellige fagpersoner, hvis arbejdsområder er relevante for værgen i integrationsfasen. Håndbogen beskriver værgen rolle og ansvarsområder og introducerer andre organisationer, som værgen vil samarbejde med i sit arbejde.
Du kan finde håndbogen her.

Værktøj: bedst mulig modtagelse af uledsagede børn i kommunerne
Dette værktøj giver information om, hvordan et barn, der flytter til en ny kommune, kan modtages bedst muligt. Informationen er rettet mod kommuner, der skal modtage uledsagede børn, og fokuserer på de vigtigste temaer for kommunernes sagsbehandlere. Den beskriver de virkninger, som det har på barnet at overgå fra asylfasen til integrationsfasen. For værger og andre fagpersoner, der arbejder med uledsagede børn, beskriver pjecen god praksis for at opnå succes med den indledende integration af barnet. Den nævner også den lovgivning, som er relevant for modtagelsen af barnet, og oplister de ti vigtigste ting at komme i hu, når barnet flytter til kommunen. Du kan finde værktøjet her.

God praksis

Nederlandene

Det følgende er Nidos’ generelle opmærksomhedspunkter ved integrationen af uledsagede børn:

• led efter rollemodeller (fra barnets egen kultur eller med lignende baggrund) i barnets netværk;
• lad tilvænning til det nye samfund og kultur foregå i barnets egen tempo;
• støt barnet i at finde uddannelse eller arbejde, der er realistisk og svarer til barnets fremtidsudsigter;
• deltagelse i det nye samfund er en del af vejledningen;
• hvis det ønskes, er kontakt med landsmænd en del af barnets liv¹¹.

 

Nidos og Foreningen af Hollandske Kommuner (VNG) har sammen lavet en håndbog (på hollandsk) for at sikre en god overgang for uledsagede børn, når de fylder 18 år. Målet er at sikre sammenhæng på områderne bolig, indtægt, arbejde/uddannelse, socialt netværk og, om nødvendigt, vejledning. Håndbogen henviser til børn, som er blevet tildelt en opholdstilladelse. Nøgleinformation i håndbogen er:

• kommunen er ansvarlig for bolig og eventuelt vejledning fra det fyldte 18. år;
• Nidos tilser søgningen efter passende bopæl i månederne før barnet fylder 18 år;
• et forberedelsesmøde, når den unge er 17,5 år gammel, og en ‘varm’ overdragelse, når den unge fylder 18;
• kommunen og Nidos laver lokale aftaler om processen;
• løbende konsultation mellem kommunen og Nidos for at overvåge både processen og individuelle sager.

 

Finland

‘Tværkulturel tillid: Støtte til tværkulturel tilknytning ved uledsagede børn og unge‘ sigter mod at undersøge mulighederne for at promovere og styre bæredygtige løsninger set fra barnets egne erfaringer. Projektet udvikler nye måder at anerkende og støtte den tværkulturelle forståelse for uledsagede børn med henblik på at samskabe en bæredygtig dagligdag. Det fokuserer på at finde metoder, så uledsagede børn kan føle sig hjemme og føle et tilhørsforhold. Her er projektets hjemmeside på engelsk og andet materiale på engelsk.

Danmark

Udviklingsprojektet ‘Børn, der flygter alene’ har hjulpet uledsagede flygtningebørn med at blive integrerede i det danske samfund gennem, blandt andet, integrationsfamilier. En evaluering udført af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse, KORA (i dag VIVE), viser, at projektet har meget potentiale og skaber fordele for børn og unge. ‘Børn, der flygter alene’ er blevet løbende tilpasset, efterhånden som projektpartnerne arbejder på det sammen, og er derfor fortsat ved at finde sin endelige form. Samlet set tyder evalueringen på, at projektet har potentiale. De uledsagede flygtningebørn, som blev interviewer, oplever fordele af både integrations- og venskabsfamilier – især i form af at lære det danske sprog. I alt fire børn er blevet placeret i integrationsfamilier, og adskille unge har haft venskabsfamilier. Antallet af familier til projektet er dog for småt til at kunne dække børnenes behov. Projektet kan fortsat udvikles på et antal punkter. Der er et tydeligt behov for klarere forventninger, både i relation til integrationsfamilierne og til de uledsagede børn, som placeres i disse familier. Der er desuden behov for mere transparens i måden MFIer involveres.

Indledning

Som forældremyndighedsindehaveren bør du støtte barnet i dets udvikling fra barn til voksen og forberede barnet på et selvstændigt liv. Forældremyndighedsindehaveren bør henvise barnet eller den unge til de sociale velfærdstjenester, etablere kontakt med fællesskabstjenester og generelt hjælpe barnet med at opbygge et socialt sikkerhedsnet, der kan støtte det i en glidende overgang til en selvstændig tilværelse¹².

Du bør give barnet tilstrækkelig og ærlig information og støtte det i dets udvikling til voksen. I den henseende bør forældremyndighedsindehaveren i relevante tilfælde søge at opnå fortsat særlig bistand og støtte til unge voksne på de samme betingelser, som en sådan bistand og støtte ydes til unge voksne, der er statsborgere i modtagerlandet¹³.

I de fleste europæiske lande anses børn som voksne når de fylder 18 år. Som omtalt i afsnit svarer denne aldersgrænse ofte ikke overens med det uledsagede barns kulturelle praksis.
I nogle lande, f.eks. Danmark ændrer præmisserne for unges indkvartering sig, når de fylder 18. Uafhængigt af, hvilken fase deres asylansøgning har nået, må den unge flytte til et asylcenter for voksne.

Det er svært for mange børn pludseligt at skulle klare sig selv. Uledsagede børn bekymrer sig ofte over udsigten til at fylde 18 år. De frygter det bureaukratiske papirarbejde, de skal til at håndtere. Usikkerhed om, hvor de fremover skal bo, fylder også en del. Det er enormt vigtigt, at de udover et netværk af venner og rollemodeller også
har et støttenetværk, de kan stole på, og hvor de kan henvende sig med deres spørgsmål. Et socialt liv knyttet til uddannelse eller arbejde er selvfølgeligt også nyttigt. Behersker man sproget i opholdslandet, er det en yderligere,
stærk beskyttelsesfaktor. I nogle lande er det muligt at forlænge omsorgsindsatsen, hvilket har vist sig som værende er til stor gavn for den unge.

Coaching med henblik på at blive selvhjulpen

For at coache uledsagede børn i at blive selvhjulpne, er det vigtigt, at man:

• fortløbende er opmærksom på opbyggelsen af støttenetværk, både formelle (f.eks. organisationer) og uformelle (venner, landsmænd, velintegrerede og/eller lokalt opvoksede voksne);
• forsøger at bevare værtsfamilien som del af støttenetværket efter at den unge er fyldt 18;
• sikrer, at barnet ved, hvor det skal bo, i god tid før det fylder 18 år;
• sikrer, at det nye bosted i så høj grad som muligt vil bevare barnets netværk og daglige rutine (uddannelse/arbejde)¹⁴.

 

Information

Finland

Et barn eller ung, der bor i Finland uden sine forældre, kan modtage støtte indtil man fylder 21 år. Kommuner kan tilbyde ydelser for 18- til 20-årige, der svarer til efterplejen for unge, der har været i familiepleje. Kommuner er dog ikke forpligtede til at planlægge efterpleje (medmindre den unge har været i familiepleje i mindst seks måneder), og udbuddet af efterpleje er forskelligt fra kommune til kommune. Projektet Alene i Finland (Yksin Suomessa) tilbyder information om efterpleje på finsk. Mere information om efterpleje i Finland kan findes på integration.fi (på finsk) og i håndbogen om værgemål for uledsagede børn i integrationsfasen (på finsk) udgivet af Økonomi- og Arbejdsministeriet.

Danmark

Ifølge Serviceloven (§ 76) har kommunen, som barnet er placeret i, ansvaret for at afgøre om formaliseret støtte til det uledsagede barn kan fortsætte, efter barnet fylder 18 år. Vejledningen bør bidrage til en god overgang til et selvstændigt liv. Den bør fokusere på at støtte den unge uddannelse og ansættelse, såvel som andre relevante emner så som at arrangere egen bolig.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration er en uafhængig styrelse under Udlændingestyrelsen. Styrelsen har søsat en ny hjemmeside om integration, som er meget nyttig i form af at beskrive processen med overgang fra asylfasen til integrationsfasen. Den rummer også et antal rapporter, håndbøger og projekter (på dansk), som er meget nyttige værktøjer for danske værger.

Nederlandene

Forberedelsen til, at barnet fylder 18, er en stor del af Nidos-vejledningen, idet mange af de uledsagede børn under Nidos’ ansvar allerede er 16 eller 17 år gamle, når de ankommer til Nederlandene. For at kunne tilbyde disse børn bæredygtig vejledning, efter de fylder 18, er Nidos ved at udvikle en protokol for at overføre vejledningen af barnet fra Nidos til den hollandske Flygtningehjælp, når barnet når den alder og værgemålet derfor ophører. Protokollen vil være klar i 2019.

Viden og værktøjer

Værktøj: tjekliste for overgang som 18-årig

Nidos har udviklet den følgende tjekliste for at hjælpe værger med at forberede overgangen ved det fyldte 18. år:

Indtægt / Finanser

• • Åbn en bankkonto
  • Ansøg om økonomiske ydelser og ledighedsydelse, eller et legat, og om muligt betaling på forskud
  • Hvis muligt: ansøg om dækning af rejseomkostninger for at tage til undervisning på skole/universitet
  • Få indblik i indtægt og økonomi ved 18+ år

 

Forsikring

• • Arranger sundhedsforsikring
  • Ansøg om sundhedsgodtgørelse
  • Arranger ansvars- og indboforsikring

 

Bolig

• • Skriv op til social beboelse
  • Undersøg boligmuligheder indenfor den unges netværk
  • Led efter et værelse og svar på boligannoncer
  • Hold kontakt med lokale myndigheder om status på boligsøgning
  • Se værelset sammen med den unge
  • Underskriv lejeaftalen sammen med den unge
  • Hvis relevant: ansøg om boligsikring
  • Lav en flytte-tjekliste (husholdnings- og køkkengenstande, møbler, rengøringsartikler m.m.)
  • Ansøg om finansiel støtte til at møblere boligen
  • Køb møbler og andre nødvendigheder
  • Støt under flytningen
  • Anmeld den unges nye adresse ved de lokale myndigheder

 

Uddannelse

• • Drøft og ansøg om uddannelse ved 18+, helst fire måneder før barnet fylder 18 år

 

Opfølgende støtte

• • Inddrag opfølgningssupervisor ved 17,5 års-alderen
  • Hvis relevant, ansøg om yderligere støtte efter 18 (ved særlige behov eller andre ungdomsplejeydelser)
  • Hvis relevant, anmod om en kendelse for umyndiggørelse eller værgemål
  • Hvis relevant, videregiv vejledning om proceduren for familiesammenføring
  • Planlæg en personlig (‘varm’) overdragelse til opføkgningssupervisoren

 

Netværk

• Opbyg et støttenetværk (mindst en voksen til støtte)

 

Værktøj: tjekliste for selvstændighed

Nidos, den hollandske værgemålsinstitution for uledsagede børn, bruger en tjekliste for selvstændighed. Du kan finde tjeklisten her.

Værktøj: forberedelse til selvstændighed

I Finland er der blevet udviklet en vejviser til selvstændighed (på finsk). Værktøjet kan bruges til at drøfte den unges forskellige roller og ansvar, når den unge er fyldt 18 år. Udover at fremhæve styrker og muligheder hjælper vejviseren også med at identificere eventuelle bekymringer, som værgen eller den unge måtte have, og hvor der er behov for støtte.

Værktøj: analyse af efterpleje

Et værktøj, som værgen kan bruge til at gøre sig bekendt med adgangen til efterpleje for unge mennesker. Rapporten (på dansk) er en dybdegående gennemgang af alle områder af efterplejen: hvordan det bruges af kommunerne, og hvordan og hvorfor mange børn er optaget i en eller anden type struktureret efterpleje. Rapporten er en generel undersøgelse af emnet, og fokuserer ikke specifikt på uledsagede børn og unge.

Værktøj: 18+ læringsrapport
Et værktøj (på dansk) for værger, der demonstrerer de problemer som mange uledsagede børn og unge, der er kommet til Danmark, oplever når de fylder 18; hvor forvirrende tilværelsen kan blive, når de skal forholde sig til nye regler og forventninger. Det afslører, at størstedelen af folks bekymringer vedrører deres familie samt vanskeligheder ved at vælge videregående uddannelse og finde et job. Rapporten viser også, at mange unge kæmper med at finde jævnaldrende danske venner.