Børnevenlig kommunikation

At tale med børn er noget, som de fleste mennesker gør dagligt. For fagpersoner, der arbejder med børn, er det en vital aktivitet.

For at hjælpe med at styrke barnets deltagelse bør forældremyndighedsindehaveren hjælpe barnet med at danne dets egne synspunkter ved at informere barnet tilstrækkeligt om alle relevante aspekter i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
Information bør gives på en børnevenlig måde. For at være effektiv skal information gives mundtligt og/eller skriftligt, som det er mest hensigtsmæssigt, og bør gives på et sprog og en måde, som barnet forstår, i overensstemmelse med barnets alder, modenhed og udvikling. Forældremyndighedsindehaveren bør sikre, at barnet har forstået og kan huske de informationer, det har modtaget¹

En uformel atmosfære er også vigtig. Mange flygtningebørn har lært, at man ikke skal se ældre personer i øjnene, da det betragtes som uhøfligt. Det er derfor bedre at tale med unge flygtninge mens man går en tur, kører bil eller spiller et spil, end ved blot at sidde overfor hinanden.

Information

Risici ved debriefing efter traumer

At tale med uledsagede børn om deres fortid kan bringe traumatiske minder tilbage og medføre stress og sorg. Spørg derfor ikke barnet om dets traumatiske oplevelser. Vent i stedet, til barnet selv begynder at tale om det. Og stil ikke nogen spørgsmål, når barnet begynder at fortælle om sine oplevelser. Barnet skal selv beslutte, hvad det vil eller ikke vil dele med dig.

Et antal randomiserede undersøgelser har vist, at debriefing efter traumatiske hændelser generelt ikke har nogen positiv effekt, og til tider endda en skadebringende effekt, på udviklingen af post-traumatisk stress (PTSD) symptomer. Jongedijk (2010) foreslår, at naturlig behandling af traumet kan påvirkes negativt på grund af den stress, som information om post-traumatiske stressreaktioner kan fremprovokere. Forfatter anbefaler pleje efter traumatiske hændelser, som hyppidst baserer sig på at stimulere social støtte, sociale aktiviteter og adslapning, at opfylde personens behov, at spørge ind til tanker og følelser, at drøfte urealistiske tanker og følelser, og at stimulere støtte og kontakt med ligestillede samt at drøfte hændelserne med andre².

Træning og værktøjer

Værktøj: Lytter du til mig? At kommunikere med børn fra 4 til 12 år gamle.

Mere information om at gennemføre samtaler med børn kan findes i udgivelsen ‘Lytter du til mig? At kommunikere med børn fra 4 til 12 år gamle‘. Forfatter: Martine F. Delfos; Udgiver: SWP, Amsterdam. 2001). Blandt andre emner ser udgivelsen på, hvordan man får et barn til at tale om hvad barnet har på hjerte, hvilke spørgeteknikker der egner sig til hvilken alder, og hvordan man kan estimere et barns mentale alder. Dr Martine F. Delfos is er en hollandsk psykolog og psykoterapeut med speciale i at arbejde med børn og voksne med multiple traumatiske oplevelser. Hun arbejder indenfor feltet børnevelfærd og undervises ppsykologer, læger, socialrådgivere og grupperådgivere i børns hjem.

Værktøj: information om og eksempler på at interviewe et uledsaget barn

CONNECT-projektet (2014) udarbejdede værktøjet ‘Standarder for at tilsikre, at uledsagede migrant-børn kan deltage fuldt ud’ for at understøtte aktører i retslige og juridiske processer. Det indeholder standarder for at interviewe uledsagede børn. Værktøjet giver også eksempler på anbefalelsesværdig praksis og kan findes her.

God praksis

Nederlandene

Siden 2016 har Nidos-værger kunnet involvere kulturelle mediatorer for at sikre, at de forstår barnet, og for at forbedre kommunikationen med barnet. Deres oplevelser har været meget positive, og Nidos udvikler nu et uddannelsesprogram for kulturelle mediatorer, der vil være klar i 2019.